Lise Villadsen: ”Jeg er en sucker for romantik blandet op med de svære ting i livet”.
Med debutromanen TIGERHJERTE fra 2018 genbesøgte forfatter Lise Villadsen som voksen et bogmanuskript, der havde ligget urørt, siden hun som 14-årig tastede det ind på sit ungdomsværelses computer. Nu genudgives TIGERHJERTE, der med sin fortælling om fucked up familieforhold og forbudt forelskelse er blevet populær hos både unge og voksne.
Af Mathilde Johanne Kristiansen
Du debuterede som forfatter med TIGERHJERTE i 2018. Hvad inspirerede dig til at skrive bogen?
”Som teenager så jeg Baz Luhrmanns filmatisering af Romeo og Julie og var helt solgt til den forbudte kærlighed og familiefejde. Det blev starten på den idé, der endte med at blive TIGERHJERTE. Bogen blev egentlig skrevet på en dagdrøm. At forelske sig i sin stedbror, tænkte jeg ville være enormt forbudt, kompliceret men også virkelig romantisk. Så begyndte jeg, som dengang kun 14-årig at skrive historien. Men jeg endte alligevel med at have over 200 sider liggende på computeren. Jeg sendte dem aldrig noget sted hen, før jeg over 10 år senere, som voksen, stod og prøvede at finde ude af, hvad jeg egentlig ville. Så tænkte jeg tilbage på, hvad jeg havde følt mig god til gennem tiden, og hvad der havde givet mig energi og glæde. En dag tog jeg det her gamle ungdomsmanuskript frem igen. Når man finder ud af, at det man er god til, er det samme som det man elsker, så er man jo et heldigt og et lykkeligt menneske, og det var det som skete for mig med at skrive. Det var slet ikke inde på min lystavle, at man kunne opgive. Jeg ville blive ved med at skrive den om, indtil nogen sagde ja til at udgive den”.
Hvad synes du adskiller TIGERHJERTE fra andre ungdomsbøger?
”Jeg skriver ofte i et felt mellem det humoristiske og det tragiske. I TIGERHJERTE er det tydeligt, at jeg er en sucker for romantik blandet med de svære ting i livet. Forbudte følelser er mit kendetegn. Dem synes jeg vi skal tale om, samt den skyld og skam, de bringer med sig. Kiki, hovedpersonen i TIGERHJERTE, er for eksempel vred på sin far over, at han ikke tager sig sammen efter ham og Kikis mor bliver skilt. Og da moren senere venter et barn med sin nye mand, ønsker Kiki faktisk, at hun aborterer. Det er jo nogle virkelig rå følelser at gå med. Men også meget menneskelige. Alle mennesker kan relatere til at føle noget, vi egentlig skammer os lidt over. Uanset hvor gamle vi er, er der ting vi ikke vil have frem i lyset, der alligevel spænder ben for, at vi kan komme videre. Det vil jeg gerne skildre på en måde, hvor dem, der læser med, sidder med en følelse af, at det nok skal gå alligevel”.
Det var stort ikke bare at have givet nogen en god læseoplevelse, men også støtte i en svær situation
Det var stort ikke bare at have givet nogen en god læseoplevelse, men også støtte i en svær situation
Hvad betyder det for dig, at TIGERHJERTE bliver genudgivet?
”Det er helt fantastisk, at der stadig findes læsere til bogen derude. Dengang jeg debuterede, fik jeg at vide, at bøger har et meget kort liv. At jeg ikke skulle blive ked af det hvis den ’døde’ efter et par måneder, fordi der hele tiden kommer så mange nye bøger. Men jeg har været så heldig, at TIGERHJERTE bare har haft et fantastisk liv indtil videre. Jeg får stadig reaktioner fra både unge, voksne og skolelærere alle mulige steder, selvom den har flere år på bagen”.
Hvilke læserreaktioner har gjort særligt indtryk?
”En af de sjoveste reaktioner, som stadig kan få mig til at grine, kom fra to piger fra Aalestrup Realskole, der skrev en mail til mig, hvor der bare stod 'fucking' så mange gange. De ville fortælle mig, at de først troede at TIGERHJERTE 'bare var en af de der fucking bøger, deres lærer tvang dem til at læse', men så fandt de ud af, at ’det faktisk var en fucking god bog’. Derudover ville de gerne give nogle 'fucking spændende' ideer til en toer. Men den henvendelse jeg blev mest berørt af, kom fra en 15-årig pige, hvis far lige havde fået en ny kone, som hun ikke brød sig om. Hun følte sig meget alene og skrev, at det havde hjulpet at læse om Kiki, der stod med de samme tanker og følelser. Det var stort ikke bare at have givet nogen en god læseoplevelse, men også støtte i en svær situation”.
Når man læser en bog som helt ung, kan den gøre et uudsletteligt indtryk. Den rigtige bog kan være en kæmpe trøst, gave og åbenbaring.
Når man læser en bog som helt ung, kan den gøre et uudsletteligt indtryk. Den rigtige bog kan være en kæmpe trøst, gave og åbenbaring.
Betyder det noget særligt for dig at skrive til unge?
”Jeg skriver til dem, som vil læse mine historier. Om de er 14 eller 41 år, er lige meget. Alligevel er det dog som om, at alt står lidt mere åbent oven i hovedet, når man er 15. Alt føles mere intenst, og man er mere modtagelig. Når man læser en bog som helt ung, kan den gøre et uudsletteligt indtryk. Den rigtige bog kan være en kæmpe trøst, gave og åbenbaring. Jeg kan selv huske, at de bøger, jeg læste, formede mig og pegede en retning for mit liv og mine drømme, og hvad jeg tænkte om verden. På den måde er det det vildeste at skrive til unge. At man kan være med til at give dem oplevelser og indsigter, som de tager med sig videre i livet. Det gør mig meget ydmyg og glad at tænke på”.