34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Matadors mor er stadig den største fortæller


Straks man går i gang med at tale med Lise Nørgaard i hendes fine, lyse lejlighed på Else Mariehjemmet i Humlebæk, bliver man ramt af hendes utrolige nærvær og vedblivende store nysgerrighed. Jo, kroppen er skrøbelig – hun er 105 år for pokker! – men hukommelsen og evnen til at formulere sig fejler ikke noget. Vi er sammen ved at finde frem til, hvilke tekster der skal med i LISE. ET LIVSVÆRK. Vi vil gerne hele vejen rundt om hendes værk, og det er ikke stof, der mangler. Lise Nørgaard har været utrolig produktiv både som journalist og forfatter, men det skal være de helt rigtige tekster. En ellers ret sjov og skarp klumme fra De olympiske lege i Tokyo i 1964 kommer ikke gennem Lises nåleøje.

"Galgenhumor står mit hjerte nærmest" 

”Den er der vist ikke nogen, der kommer til at savne,” siger hun stilfærdigt og griner. I stedet find r vi en god fra OL i Rom i 1960. ”Jeg kan huske, jeg skrev en artikel om de kommunistiske lande i begyndelsen af 1970’erne. I Hjemmet. Den hed ’Pampere i alle lande, forenereder!’ Tror du, du kan finde den?” Og hun havde ret, og det kunne jeg, og den er virkelig god, og den er naturligvis kommet med. Til sidst gav brikkerne og puslespillet mening. Vi grinede meget, for Lise Nørgaard har altid været enormt morsom, også i sine skriverier. Humor er en rød tråd i hendes produktion. Humor og lysten til at lege med ordene. ”Jeg har altid godt kunne li’ at få dem til at hænge helt rigtigt sammen,” siger hun, da jeg spørger, om hun godt kan lide at skrive.”Galgenhumor står nok mit hjerte nærmest,” sagde hun en anden gang. ”Den er i forædlet form lige så farlig som et missil, når den rettes mod undertrykkere, systemer, urimelige tilstande og tåbelige normer.” Det er LISE. ET LIVSVÆRK det bedste eksempel på.