Udefra var de et umage par, men Line-Maria Lång og Jan Sonnergaard havde et dybt og underfundigt venskab. Da Jan Sonnergaard dør brat i 2016, begynder Line-Maria Lång at skrive om ham – fordi hun vil holde fast. HIMMELANKER er en roman om at miste, men også en hyldest til de små øjeblikke, man aldrig glemmer.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen / 09-06-2021

 Foto: Lizette Kabré

Line-Maria Lång har lige udgivet sin første roman, da hun møder den lidt ældre, mandlige forfatter, som er hendes store litterære forbillede, Jan Sonnergaard.

”Vi skulle begge holde foredrag på Borups Højskole. Jeg tog ind for at høre hans foredrag, fordi jeg ville møde ham. Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge interesserede os for mad og kunst. Efter foredraget tog vi på baren Floss og havde en diskussion om, hvordan man laver den bedste ærtesuppe. Jan var ikke helt enig i min måde. Han mente, at jeg hellere måtte bevise den for ham, og jeg inviterede ham glad til middag,” siger Line-Maria Lång.

Ved første øjekast er Jan Sonnergaard og Line-Maria Lång forskellige som nat og dag: Hun holder af det fortryllede og eventyrlige i verden, hun tager fe-vinger på, når hun støvsuger, og hun har et dukkehus i sin stue. Han ser på tingene fra et mørkere sted: Han råder hende til at droppe sit "overbarnlige" væsen, han vil ikke vide af hendes fe-vinger, og han vil slet ikke se hendes dukkehus.

Men langsomt overgiver de to sig til hinanden og opbygger - på en grund af spøjse styrkeprøver og sort humor - et dybt og underfundigt venskab. Da han pludselig dør, beslutter hun sig for at skrive om ham.

”HIMMELANKER startede som et forsøg på at få ham til at leve videre. Jeg tænkte, at jeg måske kunne fasttømre de vigtigste øjeblikke, vi havde sammen, for altid, hvis jeg skrev dem ned.”
Jeg savner hans måde at indtage øjeblikket, trøste mig og få mig til at glemme alt der bekymrede mig. - Line-Maria Lång

HIMMELANKER er en sorgfuld fortælling om at miste og om at være bange for at glemme, men det er også en kærlighedserklæring til litteraturen, fantasien og venskabet.

”I processen hvirvlede minderne om andre, jeg har mistet, frem. Min far. Min onkel. Min farfar. Den første gennemskrivning af manuskriptet kom meget hurtigt ned på papiret. Til gengæld var redigeringen lang og smertefuld at være i. Men selvom døden er omdrejningspunktet i HIMMELANKER, er fortællingen centreret omkring lysende øjeblikke med mennesker. Om lykkenedslag. Om et begreb min farfar og jeg opfandt: Lambubo,” siger Line-Maria Lång.

”Lambubo er oplevelser, der forbinder os til noget fælles større – den åndelige føde i konkret form. Jan var særligt god til at hylde øjeblikket, bevare og ære de små særlige øjeblikke mellem mennesker. HIMMELANKER er både en hyldest, men også et forsøg på at finde vejen tilbage til Lambubo.”

Jan Sonnergaard døde brat i 2016, men minderne står stadig klart for Line-Maria Lång.

”Jeg savner hans måde at indtage øjeblikket, trøste mig og få mig til at glemme alt der bekymrede mig. At gå og planlægge den næste middag, jeg skulle lave til ham. Og når han, for at understrege noget af betydning, lavede et lille slag ud i luften med pegefingeren.”