Fotografen, der bidrog til, at samarbejdspolitikken kollapsede

De opstod for ikke mindre end 110 millioner år siden og rummer i dag flere arter end nogen anden plantefamilie. Deres skønhed, sjældenhed og særlige bestøvningsforhold har tiltrukket os mennesker i tusindvis af år, men nu er vi skyld i deres tilbagegang. Ny bog tager dig med på en rejse dybt ind i orkidéernes fagre og forunderlige verden.

Af Michelle Tubæk Gram/ 23/02/2021

Vi har dyrket dem, observeret og studeret dem. Vi har nydt dem på udstillinger og  i naturen. Vi har malet og skrevet om dem som besatte. Menneskets forhold til orkidéer går langt tilbage.

Her er 10 ting, du (måske) ikke vidste om den omfattende plantefamilie.

1) Opstod i kridttiden

Det var en lille bi, der levede for millioner af år siden, der kom til at afsløre orkidéens oprindelse.

I et stykke rav fra Den Dominikanske Republik fandt man i år 2000 et fossil af en uddød bi. Og på ryggen af den lille bi: pollenklumper fra en uddød orkidárt. Orkidéernes urteagtige karakter og sparsomme pollen har ellers betydet, at de meget sjældendt bevares som fossiler – og derfor havde man år intet kendskab til fortidige former. Men fundet af den lille bi – og siden hen yderligere nogle få andre orkidéfossiler – gør, at forskere nu vurderer, at den første orkidé opstod i Australien midt i kridttiden – altså for godt 110 millioner år siden.

2) Mennesket har haft et forhold til orkidéer i mindst 2800 år

I en kinesisk samling af poesi fra det 11.-7. århundrede f.v.t. blev der med stor sandsynlighed for første gang refereret til specifikke orkidéer.

Den kinesiske filosof Konfutse (551‑479 f.v.t.) sammenkædede orkidéen med de højeste menneskelige dyder.

Ifølge filosoffen opgiver det ideale menneske nemlig sine karriereambitioner og udfolder i stedet sin digtning i resignation og ensomhed; orkidéen, som blomstrer og udsender sin liflige duft langt inde i skoven, hvor den ikke værdsættes, så han som et billede på dette valg.

Med tiden blev orkidéerne bragt i kultur af den rige, kinesiske overklasse, og omkring år 350 blev det moderne at indrette særlige orkidépavilloner, hvor man kunne nyde de ædle planters skønhed og duft.

3) Orkidéen er en testikel

Det græske ord for testikel er ‘orkhis’ – og det var altså det navn, den græske filosof Theofrast (ca. 371‑287 f.v.t.) mente var passende for planten med de testikelformede knolde.

Den afledte form “Orchidaceae” kom navnet senere til at betegne hele orkidéfamilien.

I kulturhistorien er kineserne dokumenteret først med referencer til orkidéerne, men få århundreder kommer grækerne på banen med legenden om ynglingen Orkhis, der under en fejring af vinguden Dionysos faldt tilbage til dyrisk tilstand og her forsøgte at voldtage en præstinde.

Helligbrøden blev straffet på tilsvarende dyrisk vis, idet Orkhis blev sønderrevet af vilde bæster. Først efterfølgende blev hans faders bønner hørt af guderne, som omdannede sønnens jordiske rester til en levende orkidé.

Plantens underjordiske organer tog dog form af de testikler, som havde ledt Orkhis i uføre.

4) Engang var overklassen truslen, nu er det os alle sammen

Den "orkidéfeber", som særligt rasede hos overklassen i victoriatidens England, indebar en omfattende plyndring af de tropiske voksesteder.

Trælevende orkidéer blev indsamlet ved, at træerne blev fældet, og orkidéjægere ribbede hele egne for de mest eftertragtede arter.

I dag indsamles fortsat mange arter illegalt i store mængder.

Men den største trussel for planter over hele verden – inklusive orkidéer – er, at de uheldigvis nu lever i den antropocæne tidsalder. Altså menneskets tidsalder, hvor vores påvirkning af miljøet har fået altdominerende betydning.

Nu uddør flere arter, end der opstår. Det gælder også for orkidéfamilien.

5) Dråber fra orkidéen kan lære dig at læse og skrive …

Flere steder i verden har bestemte orkidéer i tidens løb været anset for hellige eller for at have haft særligt magiske evner.

I Panama blev en bestemt orkidé i tidlige tider tilbedt, og i dag er den landets nationalblomst.

På Borneo blev en anden art betragtet som hellig, og hvis den blomstrede vildt, varslede det en stor rishøst.

Mange ordikéarter har tilsvarende været tillagt magiske evner og derfor brugt til okkulte formål.

Fx på Java, hvor en orkidés knuste blade blev blandet med væske fra bananplanten og derpå brugt som øjendråber. Øjendråber, der vel at mærke kunne lære dig at læse at skrive!

Og i Sydafrika har man brugt planten til dødsmagi; hvis man kunne se sit snit til at blande de knuste knolde i offerets mad, forventede man, at han eller hun snart efter ville hentæres og udånde.

6) De største og de mindste

Blomsterne spiller en central rolle for den kønnede formering, og forskellige orkidéers tilpasninger til forskellige arter af bestøvende insekter eller fugle forklarer en væsentlig del af diversiteten.

Blomsternes størrelse er stærkt varierende. Størrelse kan opgøres på flere måder, men et godt bud på verdens mest storblomstrede orkidé er den mellemamerikanske Sobralia xantholeuca med blomster på op til 25 cm i diameter.

I den anden ende af skalaen finder vi bl.a. flere Oberonia- arter, hvis blomster kun måler omkring 1 mm i diameter.

7) Orkidéer findes i alle verdensdele – undtagen én

Orkidéfamilien rummer flere arter end nogen anden plantefamilie og har de sidste 110 millioner år udviklet sig til ofte højt specialiserede arter. 

Derfor kan man også finde orkidéer i alle verdensdele – med undtagelse af Antarktis.

8) Vanilje kommer fra orkidéer

Planterigets sorte guld, vaniljestænger, er faktisk frugterne og vaniljekorn-frøene af Vanilla-orkidéer.

Vanilla har i århundreder været dyrket i Mexico, hvor den formentlig først blev taget i kultur af mayaerne eller totonakkerne.

Allerede i 1510 nåede vaniljen til Europa, hvor den blev anvendt som parfume og først senere blev den brugt som smagsgiver i vores mad.

Aztekerne brugte orkidéen til at sætte aroma på varm “xocolatl” – en drik bestående af kakao, majsmel, chili og altså vanilje (mums!). Det tog ikke europæerne mange dage at opdage værdien af netop den smag og begyndte derfor at importere vanilje systematisk.

9) Charles Darwin forudså arter

I januar 1862 modtog Charles Darwin fra James Bateman nogle blomstrende planter af den på Madagaskar hjemmehørende Angraecum sesquipedale.

Hver blomst havde en næsten 30 cm lang spore, som kun indeholdt nektar i de inderste knap 4 cm.

Darwin konkluderede, at bestøveren måtte være et insekt med en 25‑28 cm lang sugesnabel, uanset at et sådant insekt var ukendt for videnskaben.

Han hævdede derfor, at der på Madagaskar måtte leve en aftensværmer med en kolossal sugesnabel.

I 1903 blev en aftensværmer med ekstremt lang sugesnabel fanget på Madagaskar og navngivet Xanthopan morganii praedicta (praedicta = “den forudsagte”).

Dyrets rolle som bestøver blev endelig dokumenteret i 1997, 135 år efter Darwin havde fremsat sin hypotese.

Darwins demonstrerede i sine studier og bøger om orkidéer art for art, hvordan bestøvningen måtte foregå – om et stadigt ‘våbenkapløb’ mellem blomst og bestøver og ultimativt, hvordan co-evolution kan foregå, som i dag er et vigtigt forskningsfelt inden for den evolutionsbiologiske videnskab.

Henrik Æ. Pedersen, der er forfatter til den nye bog ORKIDÈERNES VERDEN, har været optaget af orkidéer siden sine teenageår. Siden har han i sine studier af den fascinerende plante været forbi alt fra erhvervsgartnerier, botaniske haver, laboratorier, herbarier, biblioteker, arkiver, konferencehaller og udstillinger og ikke mindst tropiske skove på fjerne øer og kontinenter.

ORKIDÈERNES VERDEN er ude nu.