Fotografen, der bidrog til, at samarbejdspolitikken kollapsede

Hitlers fotograf er i Danmark i 1943, hvor han tager flere hundrede farvefotos landet over. Hans besøg falder tilfældigvis sammen med augustoprøret, der er den mest dramatiske periode under besættelsen. Vi spurgte forfatteren til bogen ’Hitlers Danmarksbilleder’ Morten Brink Iwersen, hvad der havde overrasket ham mest ved arbejdet med bogen.

Hitlers personlige fotograf, Walter Frentz, tager til Danmark i 1943 for at undersøge, hvor langt tyskerne er med bunkerbyggerierne langs den jyske vestkyst. Hitler har nemlig en mistanke om, at byggeriet ikke er så fremskredent, som situationsrapporterne lægger op til. Har Hitler ret i det?

Ja, billederne viser tydeligt, at der er meget store huller uden nogen bevogtning eller form for forsvarsværk. Et sted har han taget et billede af en række grantræer, der nok skal holde på sandet i en storm, men bestemt ikke kan holde en allieret invasionsstyrke tilbage. Desuden viser billederne ferieglade danskere, der kommer slæbende med baderinge igennem de tyske checkpoints, og folk, der soler sig, bader og cykler langs kysten.   Midt i pigtråden holder en iskiosk åbent. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, for i de samme dage, som Walter Frentz er i Danmark, svirrer det med invasionsrygter i aviser og i den illegale radio, som mange lytter til. Mindst en gang i august er den tyske hær kortvarigt i højeste alarmberedskab, fordi de også tror, at rygterne er sande. Hele Nord- og Vestjylland er tilmed en stor spærrezone, som man skal have et særligt adgangskort til, for at besøge. På papiret er stranden altså en krigszone, hvor civilister er bandlyst. Og alligevel så fortsætter ferielivet ufortrødent. Aviserne har fortsat rubrikannoncer for badehoteller og sommerhusudlejning langs Vestkysten. Det viser virkelig, hvor helt ufatteligt privilegerede, vi var under krigen. Og så viser billederne, at selvom Walter Frentz stort set tager rundt til de samme byer, som Augustoprøret foregår i (Odense, Esbjerg og Aalborg, red), findes der altså et helt sommerfredeligt land midt i oprøret.

 

Viser billederne noget nyt?

Billederne er fundet af Walter Frentz’ søn, Hanns-Peter Frentz, der har viet sit pensionistliv til at udgive sin fars mange tusinder billeder fra 2. Verdenskrig. Mange af dem lå blot i papkasser, så det har været noget af et detektivarbejde at finde frem til motiverne. Men jeg tror, vi har ret godt styr på Danmarksturen nu. Farvebilleder fra krigen er en sjældenhed, og Walter Frentz var virkelig mange steder på de tre uger, hvor han besøgte landet. Han lander i København og tager på en større sightseeing inden hans mission til Jylland begynder. I alt tager han 4-500 billeder i Danmark – men mange af dem er dubletter eller helt almindelige turistbilleder af fx Roskilde Domkirke, Politigården og Christiansborg, som ikke er forandret i dag, og som vi derfor ikke har medtaget. Til gengæld har vi taget idylliske gadepartier fra Lemvig, Frederikshavn og Silkeborg med, for her kan man virkelig se forskel på dengang og nu. De virkelig unikke er fx et billede ud over Amalienborg, som er taget oppe fra Marmorkirken.   Det vigtige er ikke Kongens slot, men derimod Holmen bagved, hvor den danske flåde ligger. Få uger senere bryder samarbejdspolitikken sammen, tyskerne tager magten, men marinen når at sænke det meste af flåden i minutterne inden tyskerne kommer. Så det er nok det sidste billede, der er taget af flåden. Desuden har han taget billeder af Storebæltsfærgen og den nye Lillebæltsbro, som betragtes som vital infrastruktur, der ligesom flåden er forbudt at tage billeder af. Medmindre man altså er Hitlers personlige fotograf.  

Hvad har overrasket dig mest ved arbejdet med billederne?

Det bemærkelsesværdige er, hvor lidt krigen fylder. Ude i Europa er tyskerne trængt. Østfronten bløder, Hamburg tæppebombes og Sicilien invaderes i de selvsamme dage, som Frentz er i landet. Røgsøjler og lysglimt fra Hamburg kan ses helt til Lolland-Falster. Sabotagen tager også til i Danmark de dage. Men i København går de tyske soldater i Tivoli, børnene fodrer duer og den rigsbefuldmægtigede Werner Bests hovedkvarter, Dagmarhus på Rådhuspladsen, står fuldstændig ubevogtet.  Der er endda en udstilling for en flyverute til London i stueetagen. Altså en tur til fjendens hovedstad – lige ved indgangen til Werner Bests hovedkvarter. Det tager han flere billeder af, og det kan jeg kun læse som en kritik af de vilde, frie forhold, danskerne lever under. Billederne viser også, hvor god tid han bruger på opgaven – og hvor mange omveje, han tager. Frentz når endda en tur til Nordsjælland og fotograferer restauranter, Bellevue strand, der er fyldt af badegæster, sportsanlæg, slotte, kirker, rådhuse og Helsingør Skibsværft. Jeg tror, han nyder at komme væk fra Hitlers hovedkvarter, Ulveskansen, som lå gemt under camouflagenet ude i en sumpet skov i Østprøjsen. Alle, der har beskrevet det sted, foragtede det.

Får billederne nogen konsekvenser for Danmark?

 Ja, to ting. Efter alt at dømme er den rapport, Walter Frentz aflægger til Hitler i Ulveskansen, en af de faktorer, der accelererer processen, der får samarbejdspolitikken til at bryde sammen. For Frentz når ikke at være i Ulveskansen i mere end ét døgn, før han har holdt to møder med Hitler. Selv om hans billeder viser idyl, så har han hørt om sabotagen og oprøret - måske har han også oplevet noget? Han er i hvert fald rejst midt igennem det dagene inden, og det fortæller han Hitler om. Allerede samme nat gløder telefonen fra Ulveskansen til København.   Få dage efter lander den Rigsbefuldmægtigede Werner Best på hovedkvarterets flyveplads, men Hitler er så rasende over, at han har løjet om situationen i Danmark, at han ikke engang vil møde ham. Da Best er retur i København med et ultimatum i hånden, træder samarbejdsregeringen træder tilbage, og tyskerne overtager den sidste del af magten. Desuden får det også betydning for Atlantvolden, for få måneder efter kommer den tyske general Rommel med sit særtog til Jylland for at besigtige den selvsamme Atlantvold, som Frentz fotograferede. Han er langt fra tilfreds, og derefter tager tyskerne – med danskernes hjælp - for alvor fat på udbygningen, der varer helt frem til befrielsen i maj 1945.

Hitlers Danmarksbilleder

Hitlers Danmarksbilleder

Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. Frentz’ billeder er et enestående stemningsbillede af det Danmark, fotografen oplever, og i kontrast til dem står fortællingen om, at det er netop i disse uger, Danmark rammes af folkestrejke i en lang rækker byer, at sabotagen tager voldsomt til, og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, og samarbejdspolitikken ophører.

PRIS299,95 kr.