Henrik Nilaus: "Naturen har altid haft en stor plads i mine bøger"
Det stod måske ikke skrevet i stjernerne, at Henrik Nilaus skulle blive forfatter, for bøger har ikke fyldt meget i hans barndom. Men når han var ude i naturen, kunne fantasien slet ikke stå stille, og så begyndte historierne at vælte ud af ham. Nu er Nilaus aktuel med KLIMAKRIGERNE, som blander hans kærlighed til naturen med humor, for det må for alt i verden ikke blive moraliserende.
Af Henrik Nilaus / Forfatterfoto: Robin Skjoldborg
Min barndom var ikke fuld af bøger. Jeg fik heller ikke læst godnathistorier. Min mor prøvede en enkelt gang. Jeg tror, at bogen hed PAW ALENE I JUNGLEN. Den handlede om en dreng, som måtte flygte ind i urskoven. Det var for voldsomt for mig. Jeg græd som pisket, og så syntes min mor ikke, at der var nogen grund til at læse mere. Så det blev kun til denne en gang, så jeg ved stadig ikke, hvad der skete med Paw. Fandt han nogensinde ud igen? Jeg læste heller ikke meget selv. Som barn var jeg sen til at lære at læse, og læste langsomt, og så kan bøger let blive kedelige, lidt som at se en film, der kører i halvt tempo. Hvem har lyst til at se en sådan?
I stedet for at læse, gik jeg på opdagelse i naturen. Nogle gange alene. Men helt alene var jeg aldrig. Jeg havde fantasien med. Og den blev flittigt brugt.
Naturen har altid betydet meget for mig, og jeg var så heldig at vokse op i en lille landsby, lidt nord for Fredensborg, hvor der var rigeligt med marker, skove, søer og moser. Og der var vandløb, man kunne følge, og hvor vi, en mindre flok drenge, prøvede at finde deres udspring. En dagsrejse og en opdagelsesrejse, som kunne føre alle mulige steder hen. Ud over marker, hvor arrige bønder forsøgte at jage os væk, hvis vi blev opdaget, og ind i dybe mørke skove, hvor åen, som i mellemtiden var blevet til en bæk, ofte bare forgrenede sig og forsvandt.
Naturen har derfor også altid haft en stor plads i alle mine bøger. Det, at jeg havde svært ved at læse, har også sat sit præg på mit forfatterskab. Der skal ske noget allerede på første side, og allerhelst i første linje.
Mit forfatterskab kan deles op i to hovedgrene:
Et mere alvorligt, hvor jeg har skrevet om mobning eller naturkatastrofer, og en mere humoristisk side. Det har for mig været fint med den vekselvirkning. Når jeg i flere måneder havde gravet mig ned i et sort hul, i forbindelse med en bog, har det altid været rart at komme op i lyset igen og få en humoristisk indgangsvinkel.
Jeg har skrevet en trilogi om mobning, hvor jeg angreb problemet ud fra tre forskellige løsningsmodeller. Vi har nok alle, mere eller mindre, på et tidspunkt oplevet mobningen. Så hvis man graver dybt nok, er det ikke svært at finde følelsen frem, eller fantasere sig til, hvordan tingene kunne udarte sig, hvis de fik lov at løbe helt af sporet. Man skal bare tænke: Hvad er det værste, som kan ske nu?
Min debutroman handler om en nedsmeltning af det svenske atomkraftværk på Barsebäck, og de efterfølgende konsekvenser for København. Og min seneste ”katastrofe”-bog handler om en tsunami der rammer og oversvømmer store dele af Sønderjylland og begraver Ribe og Tønder i vandmasserne. Først flere år senere, fandt jeg ud af, at den selvsamme katastrofe indtraf i 1634, hvor mellem 10.000 og 15.000 mennesker druknede. Virkeligheden overgår ofte fantasien.
Så er der den mere lyse side: Humoristiske bøger, men dog stadig med kant.
Min første Pinligt-bog udkom i 2001. Den handler om pigen Ditte og hendes familie. Alt er bare pinligt, når man er 14 år. Ideen til bogen fik jeg fra min egen datter, da jeg en morgen fulgte hende i skole. Lige før vi nåede frem, fik jeg at vide, hvad jeg ikke måtte sige, hvis vi mødte nogle af hendes klassekammerater eller lærere. Det blev til i alt 5 bøger. Bøgerne blev samtidig en slags terapi, som gjorde, at jeg ”overlevede” med to hjemmeboende teenagedøtre på én gang. Ved at forsøge at se konflikterne lidt fra oven og finde en humoristisk vinkel.
I min nye serie, KLIMAKRIGERNE, har jeg givet mig selv den udfordring at skrive humoristisk om et alvorligt emne: klimakrisen og klimaforandringerne.
For mange børn og unge kan det være en traumatisk oplevelse at høre, se og læse om den truende klimakollaps og oplevelsen af, at ingen gør noget.
KLIMAKRIGERNE handler om, at børn går i aktion for at redde klimaet. Det er vigtigt, at børn kan se sig selv i løsningen af problemet. Og at de ikke bare står udenfor og føler sig magtesløse.
Udover at skrive KLIMAKRIGERNE humoristisk, skal de også være realistiske, og de kommer derfor let til at indeholde en masse fakta. Men det må heller ikke fylde for meget, for så bliver teksten for tungt og kedelig, og så må bøgerne for alt i verden ikke være moraliserende. Den balancegang har været spændende at bevæge sig ud på.
Jeg ville jo gerne have skrevet historien om Greta Thunberg. Om pigen som begyndte en skolestrejke og sad alene med sit papskilt foran Rigsdagen i Stockholm, og som fik sat klimaet på dagsordenen, på en hel ny måde. Skolepigen som blev inviteret af paven, og fik taletid i FN. Vores tids Pippi. Men den bog ville jeg jo aldrig have fået antaget. Det ville være for langt ude: ”Sjov historie, men du kan godt selv se det. Den holder ikke.”
Så KLIMAKRIGERNE er i stedet blevet en slags Greta Thunberg Light. Til gengæld er bøgerne skrevet, så børn og unge kan se sig selv i dem. For børn og unge kan gøre noget, de kan gøre en forskel.
OM henrik NilausHenrik Nilaus, født 1952 i Veksebo, har i mange år arbejdet i TDC’s administration, men har siden 1999 levet som forfatter på fuld tid. Han er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Henrik Nilaus debuterede i 1984 med DE SA’ DET IKKE KU’ SKE og har siden udgivet et væld af børne- og ungdomsbøger bl.a. PINLIGT!-serien og MISSION-serien.
Han har også været nomineret til Orlaprisen.
Læs mere på www.henriknilaus.dk