Den dag verden ændrede sig

En forårsdag i 1820 stillede H.C. Ørsted et stort batteri op. Foran placerede han sin magnetnål – og opdagede en hidtil ukendt naturkraft. Herfra skulle verden forandre sig.

Af Ole Knudsen & Michelle Tubæk Gram

HC Oersted

Tyve forbundne kobberkar fyldt med syre blev stillet op. Et stykke platintråd og en magnetnål var inden for rækkevidde. Og straks efter var det ellers usynlige elektromagnetiske felt synligt.

H.C. Ørsted opdagede i 1820 elektromagnetismen. Og derfor kan du i dag tænde for din radio, tale i din mobil, få strøm fra vindmøller og varme din kylling i mikroovnen.

Det var i sandhed en verdensomvæltende opdagelse, der muliggjorde udviklingen af det moderne samfund – og Ørsted blev da også med ét slag internationalt berømt som opdageren af en helt ny gren af fysikken.

I år 2020 fejrer Danmark derfor 200-året for én af verdens største naturvidenskabelige opdagelser – en opdagelse, som forskere også den dag i dag arbejder med udgangspunkt i - fx i udviklingen af lagringen af grøn energi.

Du kan læse mere om alt dette i det anmelderroste værk BUEN OG GNISTEN af Lise Bock.

Buen og gnisten

Lise Bock

Før mobiltelefoner, før computere og før fjernsyn – dengang en besked skulle fragtes med hest eller brevdue – da blev elektromagnetismen opdaget og elektriciteten tæmmet. Telegrafen og telefonen blev opfundet, og mennesker fik nemmere ved at udveksle informationer. Men kun hvis deres apparater var forbundet med en ledning.

To drenge – en italiener og en dansker – begyndte at eksperimentere. Guglielmo Marconi udforskede muligheden for trådløs telegrafi mod sin faders vilje. Valdemar Poulsen skræmte både familie og naboer med sine forsøg med gnister, gasser og eksplosioner.

Poulsen og Marconi udviklede hver deres radiosender: Buesenderen og gnistsenderen. Skibe til havs var ikke længere så ensomme. De kunne ved hjælp af deres skibsradio modtage nyheder fra land, og de kunne sende nødsignaler, hvis de havde behov for hjælp. Det reddede flere hundrede menneskeliv ved Titanics forlis.

Første verdenskrig brød ud. Styrkeforholdet kunne afgøres til søs. På de britiske krigsskibe brugte man Marconis gnistsendere. På de tyske krigsskibe anvendte man de teknologisk overlegne buesendere. To unge drenges eksperimenter var blevet storpolitik.

BUEN OG GNISTEN er en autentisk, underholdende og dramatisk beretning om udviklingen af radioteknologien i perioden 1820 til 1920 og dens samspil med verdensudviklingen.

Bogen er rigt illustreret.

Læs mere