Q&A med Benjamin Koppel om romanen ANNAS SANG

Benjamin Koppel har skrevet et flot og fængslende familiedrama inspireret af sin egen jødiske slægt. En episk fortælling om forbudt kærlighed, om krigens og pligtens pris, om jødisk kvindeliv og om musikkens helende kraft.

11-05-2022

ANNAS SANG er din første roman. Hvorfor har du skrevet den, og hvordan opstod idéen?

– Jeg har igennem tolv år besøgt min gamle tante Anna i Paris fra 2007 til hun døde i 2019. De mange samtaler med hende om hendes lange liv inspirerede mig til at digte en historie, bygget på dele af hendes mange oplevelser og hendes kærlighed til musik. I romanen kalder jeg hende Hannah, som hun selv foreslog, da meget af historien er fiktion, men inspireret af virkeligheden.

På hvilken måde er ANNAS SANG inspireret af din egen familiehistorie?

– Jeg har delvist brugt konturerne af min egen families stamtræ og trukket på en række af de mange familiekrøniker, der er blevet fortalt og nedarvet gennem generationer i min familie. Andre dele af historien er fiktion. Der er også meget i skildringen af familien i ANNAS SANG, der er stærkt inspireret af min egen familie, fx selve familiedynamikken, sammenholdet, den store kærlighed til kunst i almindelighed og musik i særdeleshed og selvfølgelig også de flugthistorier, som findes i familien, både flugten fra pogromerne i Polen i begyndelsen af 1900-tallet og flugten over Øresund til Sverige i oktober 1943.

Hvilken betydning har det, at familien er jødisk?

– Den jødiske arv fornægter sig ikke. På trods af, at det er flere generationer siden, at familien overhovedet var religiøs, så spiller både den jødiske kulturarv og den jødiske humor i høj grad ind i de efterfølgende generationer. Det store drama, passionen, sammenholdet, traditionerne og de store, livlige familiefester stammer i vores familie også fra de jødiske forfædres måde at være familie på. Og så er jødeforfølgelsen op til og under 2. Verdenskrig naturligvis også en uomgængelig del af min slægts historie, ligesom det er det i historien om Hannah.  

Hvad betyder musikken i Hannahs liv? Og hvorfor får hun ikke samme mulighed som sine brødre for at forfølge sit musikalske talent?

– Musikken var afgørende i den rigtige Annas liv. Ligesom den var det for min farfar, hendes storebror, Herman D. Koppel og de øvrige brødre. For min hovedperson i bogen er musikken den flamme af håb, der holder hendes livsmod oppe, selv i livets allersværeste øjeblikke. Musikken er Hannahs vigtigste - og måske eneste loyale - følgesvend livet igennem, og i musikken finder hun en ventil for alle sine følelser, hvad enten det er sorg, glæde, håb eller mismod. Hannah får ikke de samme muligheder som sine fire storebrødre, fordi hun er kvinde. Det er den korte forklaring. Den mere uddybende må man læse sig til i ANNAS SANG.

Hvilke temaer ser du selv som de centrale i romanen?

– De helt centrale temaer i bogen er kærlighed, musik, familie, forventninger, svigt, krav og forspildte chancer. Det er både en historie om en kvinde igennem næsten hundrede år (inspireret af den rigtige Anna, der blev 97 år) men også en slægtshistorie om en familie, der på trods af både antisemitisme og tysk besættelse klarer sig igennem med en stærk familieidentitet og fælles ånd, som alle trækker på. Og så er drømme, håb og fantasi vigtige komponenter i fortællingen om en kvinde, der nægter at opgive sin livsglæde og sit gode humør, og som nægter at lade sin evne til at elske kue af andre menneskers krav.