Alberte Winding om sin nye roman: ”Det var en ensom periode, hvor jeg fik skrammer, og indimellem dansede jeg på kanten”

Hvordan er det som voksen at se tilbage på sin ungdom? Har vi lykkeligt glemt alle ubehageligheder og husker vi kun de gode stunder? I sin nye bog graver Alberte Winding ned i en skrøbelig periode, hvor hun går fra at være pige til ung kvinde. En svær tid, hun i dag ser på med mildere øjne.

Af Mikkel Fønsskov

 

Når solen står op over USA, rammer de første stråler en ø, der er halvt så stor som Bornholm. Det er heromkring, de første europæere oprindeligt gik i land på de hvide sandstrande og sidenhen placerede fyrtårne på klippekysterne. Det er her, at historien om Amerika begynder, og det er herfra Albert Windings nye erindringsroman går sin gang.

”Bogen tager udgangspunkt i mit liv, men det er en erindringsroman, og jeg har haft brug for at lægge et fiktionsfilter på for at turde undersøge en svær tid. Jeg lander selv på Martha’s Vineyard og ser en ø med natur, ro og harmoni. Men når man har knuder indenbords, så styrer man også mod dem. Jeg fik en kæreste, der kørte fuld rundt i en bil, og vi var i et hårdt miljø. Ja, jeg valgte det sted, der var allerfarligst at være.”

I SMÅT BRÆNDBART hedder hovedpersonen ikke Alberte, men Solveig. Men som forfatteren selv, havner hun på øen netop som hun skal til at træde i karakter som menneske og blive sin egen. Sammen med sin kusine skal Solveig babysitte en lille dreng på Martha’s Vineyard over en sommer. Øen er fuld af kunstnere og musikere, og de bor hos den lille drengs familie. Efter et år vender Solveig tilbage til øen og flytter ind hos sin amerikanske kæreste. Præcis som Alberte Winding selv gjorde det.

”Historien er dybest set min egen, men jeg kunne ikke drage konklusioner eller lave lykkelige slutninger. Det er erindringer, som har et naturligt forløb. Jeg har skrevet på mit eget stof, og derfor har jeg sluppet for at være belærende. Jeg går ikke ind og stopper pigen eller fortryder noget. Jeg er stadig meget pigen i bogen, men bare med et hav af erfaringer. Når jeg skriver bogen som en roman i stedet for erindringer, forsøger jeg at undersøge, hvad det vil sige at være ung, hvad sker der, når man er i den periode og hvad er relevant for andre, der læser det. Det er rart at fortælle sin historie, især er det rart, når den har fået en form og er gået igennem et kreativt filter, på den måde bliver den mere almen for læserne.”

En ensom periode

Alberte Winding var 16 år, da hun rejste til USA. Hun gjorde det for at komme hjemmefra, fordi hun var nødt til at fjerne sig fra sine forældre for at føle, at de fandtes. Hun var bange, fordi hun pludselig mødte en ensomhed. Men hun var også blevet sat fri og havde et nyt udgangspunkt at bygge på. Præcis sådan har Solveig det også, da hun i romanen kommer til Martha’s Vineyard tilbage i 1970’erne og skal lære at manøvrere i et samfund med klasser og kulturforskelle.

”Det var en ensom periode, hvor jeg fik skrammer, fordi jeg havde sat mig selv helt uden for mit miljø og netværk, og indimellem dansede jeg på kanten. Perioden handler om at tage afstand og om at komme væk fra sine forældre. Derfor er det en ensom tid. Man går i stykker og skal træde i karakter som sig selv, før de stykker er samlet. Så det er en sårbar tid, skræmmende og enormt spændende. Men musikken betød meget for mig i de år. Den bar mig rundt, og jeg prøvede at spejle mig i den, når jeg for eksempel havde store kærestesorger. Musikken var den eneste ven i de situationer, og selv de mest banale numre hjalp mig. Først som voksen tænker man: ”Hvorfor var jeg ikke sejere?”

Vi går alle en smule i stykker

Tiden på Martha’s Vineyard passede på mange måder Alberte Winding godt. Det var et minisamfund med alle samfundslag, fra rig til fattig. Alle kendte hinanden og alligevel ikke. Lidt ligesom i Albertes egen opvækst i Tisvilde om sommeren, København om vinteren og Ærø på alle tider. Her behøvede hun ikke at høre til et sted, eller til nogen. Men hjemløsheden var også krævende og gav skrammer, ikke mindst fordi den foregik i tiden, hvor hun voksede op og blev en ung kvinde.

”Det har været meget naturligt for mig at gå tilbage til den periode i mit liv og skrive om det. Sådan har det ikke altid været. Men med min alder kan jeg tåle det nu, for jeg kan se på mig selv med meget milde øjne. Da jeg dengang kom hjem fra USA, blev jeg nødt til at lukke perioden ned, fordi det havde fyldt alt. Hovedpersonen i bogen hopper fra tue til tue. Sådan gjorde jeg også selv. Nu er jeg stoppet op og forsøger at beskrive tuen og gøre det til et landskab,” siger Alberte og håber, at læserne kan få noget ud af hendes historie:

”Jeg oplever, at der er virkelig mange midaldrende mennesker, der bliver fyldt med skam, når de ser tilbage på deres ungdom. Jeg håber, at alle kan bruge bogen og i den læse om sig selv og forstå, hvad der skete med os som unge i en skrøbelig periode i vores liv. Og så stå ved, at der er noget smukt over, at vi alle har været et sted, hvor vi er gået så meget i stykker. Det handler bare om ikke at lyve omkring det og sige, at alt dengang var smaddergodt. Det var det ikke nødvendigvis. Men det har lært os noget.”

Alberte Winding har skrevet en række bøger. Første gang hun udkom var i 2006, og selv om mange kender hende fra musikken, føles skriveuniverset hjemligt og genkendeligt. For Alberte er der samme naturlighed over det at skrive en bog, som der er over at lave vers til en sang. Alligevel kommer SMÅT BRÆNDBART ud med en portion nerver:

”Jeg er nervøs, fordi jeg ikke aner, om det er lykkedes. Med plader er der også nervøsitet, men ikke på samme måde. Da jeg skrev KASTEVIND, var jeg nervøs for, at der var nogen, der indgik fra min familie og om det var okay. Nu er følelsen en anden, fordi jeg skriver om 80’erne i USA og om mennesker, jeg ikke ser mere. Så min nervøsitet har flyttet sig over mod, om det er relevant for andre. Men jeg har gjort mig umage for at undersøge, hvad det vil sige at være ung og hvordan man finder ud af at blive et helt menneske, selv om man går i stykker. Det at miste er et vilkår. Det sker på et tidspunkt for alle. Så på den måde tror jeg, historien kan spejle et liv.”

Om Alberte Winding

Hun er født i 1963 og har en karriere som sangskriver og musiker. Hun debuterede som forfatter i 2006 og har udgivet bøger for voksne, unge og børn. SMÅT BRÆNDBART er en efterfølger til bestselleren KASTEVIND fra 2019. I foråret 2020 udgav Alberte Winding en plade med titlen MARTHA’S VINEYARD, som musikalsk beskriver hendes ungdom på øen.

Find alle bøger af Alberte Winding her