Den første bog, jeg læste, der væltede mig helt omkuld... var BARNDOMMENS GADE af Tove Ditlevsen. Det var en koncentreret oplevelse i et troværdigt univers.  Vi læste bogen, gennemgik digtet, hørte sangen og så filmen. De andre i klassen ville helst en tur til Tolkiens Herredet eller sådan noget, men jeg ville blive på Ditlevsens melankolske Vesterbro. 

Når jeg læser en god bog ... skal den overraske mig meget hurtigt. I sin form, sit anslag, vinkel eller sprogbrug. Jeg er en alt for kritisk og utålmodig læser, og hver en side konkurrerer med stakken af læsestof på natbordet, der enten er købt, tilsendt eller pålagt mig at læse forud for et interview.  

Jeg giver bøger i gave til personer, der betyder noget for mig, men som jeg ikke aner, hvad de lige står og mangler. Så tager jeg ned i en af de større boghandler og lader forsiderne tiltrække mig. Så finder jeg en forbindelse mellem bogen, modtageren og mig. ’Kan du ikke huske den podcast om Dolly Partons Amerika, du anbefalede mig,’ siger jeg så til min svoger, når han ser den store, flotte coffee table-bog om country-dronningen. Eller da jeg gav min svigermor to bøger om Dronning Margrethes liv i billeder, fordi jeg kan se, hvor meget kongehuset betyder på plejehjemmet i Holstebro. 
DEN, DER LEVER STILLE fik mig til at tage forholdet til min mor op til overvejelse. Dyrke og værdsætte det. Den bog, jeg har læst flest gange er ... FOLKETS SKØNHED Jeg læser aldrig bøger mere end én gang. Og rent teknisk skimtede jeg Merete Pryds Helles bog den første gang. Jeg skulle nemlig kort efter være vært for De Gyldne Laurbær, som hun vandt. Men jeg var næsten flov over, at jeg ikke havde givet læseoplevelsen nok opmærksomhed, så den fik en tur mere i sommerhuset. Og det gik så godt, at jeg også slugte efterfølgeren VI KUNNE ALT, da den landede. Smukke bøger. 

En forfatter, som har inspireret mig i mit eget virke, er ... komikeren Kathy Griffin. Ja, I know, hvem? Hun er en rapkæftet, midaldrende, rødhåret outsider, der får mig til at reflektere. Og skraldgrine. MY LIFE ON THE D-LIST både læste og hørte jeg med stor glæde. Små anekdotiske, biografiske fortællinger med kække svirp. Og jeg har været til hendes standup i både New York og Koncerthuset.  

En forfatter, der har fået mig til at gøre noget, jeg ellers ikke ville have gjort, er ... Leonora Christina Skov. Jeg har talt med og interviewet hende flere gange, men hendes DEN DER LEVER STILLE fik mig til at tage forholdet til min mor op til overvejelse. Dyrke og værdsætte det. Og dele ud af vores privilegerede relation. 

Den forfatter, jeg holder øje med er ... Puk Damsgård. Ja, ja, hun har vundet alt og har sikkert ikke brug for flere anerkendelser, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at sende min dybeste respekt. Som man måske har bemærket, drages jeg af kvinder - især dem med originale takes og budskaber. De modige, der går mod strømmen og vil noget, der kan mærkes fra første ord.