Læseprøve
Lytteprøve

Hør Ellen Dahl Bang læse Undtagelsen, som Christian Jungersen fik både De Gyldne Laurbær - boghandlernes pris - og P2's Romanpris for. På det lille "Dansk Center for Information om Folkedrab" på Østerbro arbejder fire kvinder: Camilla, Anne-Lise, Malene og Iben. Da Iben en dag modtager en anonym trusselsmail på engelsk, begynder mistankerne at svirre på den lille arbejdsplads. Er den fra en af aktørerne i de store folkedrab - for eksempel serberen Mirko Zigic - som de publicerer artikler om på nettet, eller er den sendt inde fra huset, for eksempel fra computeren inde hos Anne-Lise, som Iben og Malene mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse? En psykologisk thriller og en historie om kvinders venskab samt en filosofisk roman om ondskab på både mikro- og makroplan.

 

"En romanteknisk åbenbaring (...) En suverænitet der sjældent ses i Danmark. Helt ned i detaljen er miljøbeskrivelserne fængende og på kornet."
- Tue Andersen Nexø, Information

"...intenst spændende både som thriller og som øjebliksbillede af Danmark og nogle danskere lige nu,"
Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"*****. ...fantastisk blanding af en spændingsroman (...) og så en knastør, rammende realistisk beskrivelse af dagens Danmark,"
Michael Eigtved, B.T.

"***** ...meget aktuel og meget raffineret psykologisk thriller,"
Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende

"Et magtfuldt og foruroligende studie i ondskabens psykologi, og en stram thriller."
- Sunday Telegraph

FORLAGSPRIS

129,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Christian Jungersen

Christian Jungersen, f. 1962 i København, er uddannet cand.comm. i sociologi og kommunikation fra RUC. Han debuterede som forfatter i 1999 med romanen Krat, som han fik BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

I 2004 fulgte den psykologiske spændingsroman om venskab og mobning på arbejdspladsen, Undtagelsen, der lå på de danske bestsellerlister halvandet år i træk. For den modtog han De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Bogen blev i 2010 kåret som ”Årtiets bedste danske roman”. Filmatiseringen af historien havde biografpremiere i 2020.

Christian Jungersens tredje roman, ægteskabsthrilleren om sygdom og normalitet Du forsvinder, udkom i 2012 og blev tildelt Læsernes Bogpris. Filmatiseringen af romanen havde premiere i biograferne i 2017.

I september 2021 udkom han med sin fjerde roman, Du kan alt, der er et nervepirrende kærlighedsdrama og en thriller om livet efter midtvejskrisen

Christian Jungersens bøger udgives på forlag i hele verden, herunder i Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Brasilien, Tyrkiet og USA.

Fotograf: Petra Kleis, 2021

Bøger i samme genre