Moderskab

  • Suzanne Giese
Læseprøve

Moderskab er en fremadskridende beretning om, hvilke vilkår forskellige tiders samfund har skabt for kvinder og deres moderskab. Vi hører om den græske familie i antikken, om ammer, ægteskab og skilsmisse i romerriget, om børnedødelighed, uvidenhed og overtro i middelalderen. Og om heksejagt og jordemødre.

Veloplagt fortæller Suzanne Giese om 1700-tallets, og oplysningstidens, opfindelse af det nye begreb “moderkærlighed” og om det efterfølgende århundredes restriktive pigeopdragelse og uddannelse. Og endelig om hele 1900-tallet, hvor mødrene går hjemmefra og ud på arbejdsmarkedet. En omfattende og stofmættet rejse, hvis afslutning beretter om 70’ernes rødstrømpegeneration som mødre – og siden om den moderskabsdyrkelse der blomstrer op fra 1990’erne, hvor ønskebørn bliver statussymboler, og det igen bliver et ideal for unge kvinder at blive hjemme hos deres børn.

  • Antal sider135
  • ISBN9788702225143
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.09.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre