Stilleben

Læseprøve
Lytteprøve

Stilleben, andet bind i A.S. Byatts stort anlagte kvartet om efterkrigstidens England, tager fat, hvor Jomfruen i haven sluttede i 1953. Vi kender derfor mange af personerne allerede: Alexander Wedderburn, Daniel Orton og familien Potter med søstrene Stephanie og Frederica som bogens hovedpersoner.

Romanen skildrer søstrenes indbyrdes forviklinger; deres længsler og drømme, nederlag og tragedier i relation til ægteskab, personlige ambitioner og forventninger. Stephanie, den rolige og besindige, har svært ved at forene sine intellektuelle interesser med det praktiske liv som præstekone og mor. Frederica, lillesøsteren, foretrækker et friere liv med skiftende venskaber med og erotiske forhold til mænd. En tids- og sædeskildring; om feminine kræfter og livets skrøbelighed, skrevet med den blanding af poesi og kras realisme, som gør A.S.Byatt til den fængslende forfatter, hun er.

  • Antal sider452
  • ISBN9788702335514
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.07.2021
  • OversætterClaus Bech

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

A.S. Byatt

Dame Antonia Susan Byatt, født 1936, er litteraturhistoriker og en af Storbritanniens mest anerkendte forfattere.

A.S. Byatt opgav i 1983 karrieren som universitetslektor i litteratur for at blive fuldtidsforfatter. Hendes internationale gennembrud kom i 1990 med BESÆTTELSE: EN ROMANCE, som udkom på dansk to år senere. Hun modtog Man Booker Prize for BESÆTTELSE: EN ROMANCE.

I det omfattende forfatterskab trækker A.S. Byatt linjer ned gennem historien og litteraturhistorien, gerne med en postmodernistisk distance og en eksperimenteren med den realistiske fortællemåde. I sin kombination af realisme og fantasi har hun ladet sig inspirere af store, klassiske forfattere som T.S. Eliot, Henry James, George Eliot og Robert Browning.

A.S. Byatt har modtaget adskillige litterære udmærkelser og er derudover æresdoktor ved flere universiteter. Hun blev slået til ridder i 1999.

Foto: Michael Trevilion

Bøger i samme genre