34_checkmark

Fri fragt på alle ordrer

Regnbuedalen. Anne fra Grønnebakken 7

Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Annes seks børn Jem, Walter, tvillingerne Nan og Di, Shirley og Rilla, har i Regnbuedalen fundet det perfekte sted at lege. Her begynder alle deres fantasifulde eventyr, og her møder de den bortløbne Mary Vance og også de fire Meredith-børn, der netop er flyttet ind i præstegården med deres far. De unge eventyrere har mange planer, som bl.a. indebærer at redde Mary Vance fra at blive sendt på børnehjem og at finde en kone til den glemsomme præst, der ikke rigtig har styr på noget. Hele byen er ved at koge over af sladder om præstens uopdragne unger, og Anne må til sidst give en hjælpende hånd.

Regnbuedalen er syvende bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Første bog i serien udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bøgerne stadig aktuelle i dag.

  • Antal sider182
  • ISBN9788702332483
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.07.2021
PRIS37,50 kr.

Bøger i samme serie

Forfatter

L.M. Montgomery

Lucy Maud Montgomery (L. M. Montgomery) (f. 1874 – 1942) var canadisk forfatter og skrev blandt andet bøgerne om Anne fra Grønnebakken.
Hun mistede sin mor i en tidlig alder og voksede op hos sine bedsteforældre. Efter at have studeret engelsk ved universitetet i Halifax arbejdede hun som lærer, og i 1908 udkom hendes første roman: Anne fra Grønnebakken, som blev til en serie om Anne. L.M. Montgomery blev gift med Ewan MacDonald i 1911 og fik tre sønner. Gennem årene fulgte andre bøger, heriblandt serien om Emily på Månegården 1-3.
Bøgerne om Anne og Emily er delvis selvbiografiske og indeholder flere af forfatterens egne minder fra Prince Edward Island (Canada) i 1880'erne og 1890'erne. Hendes bøger er blevet udgivet på mere end 40 sprog.

Bibliografi: På dansk er bl.a. udkommet serien Anne fra Grønnebakken 1-8 og Emily fra Månegården.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre