Paven af Indien

Hent forside
Inkafyrsten Don Felipe er fordrevet til en lille landsby. Han er kristen, hvilket sætter ham i en penibel situation: Han ser, at europæerne har ødelagt hans folk og dets civilisation, og han sætter sig for at skrive et brev til den spanske konge om sit folks skæbne, idet han er overbevist om, at det vil gøre indtryk på kongen. Herefter begiver han sig sammen med sit barnebarn ud på sin sidste rejse - til Lima, hvorfra brevet skal fragtes til Spanien. Romanen bygger på historiske kendsgerninger og på et faktisk eksisterende manuskript, der befinder sig på Det Kongelige Bibliotek i København.
  • Antal sider328
  • Højde226 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde21 mm
  • Vægt504 g
  • FormatHardback
  • ForfatterIb Michael
  • ISBN9788702027631
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato12.07.2004

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ib Michael

Ib Michael, f. 1945 i Roskilde. Debuterede som forfatter i 1970 med romanen EN HIDTIL USET DRØM OM SKIBE. Har efterfølgende skrevet over 30 romaner og rejseskildringer. I 2020, hvor Ib Michael havde 50-års forfatterjubilæum, var han aktuel med romanen SANDHEDEN OM LUCY. Derefter udkom rejsefortællingerne DE SYV REJSER (2021), og i oktober 2022 var Ib Michael aktuel med bogen LOGBOG VED REJSENS AFSLUTNING - en bog om de nære venner, læremestre og åndsfæller, som har formet Ib Michaels liv. En fortælling om at slå følge med andre – langt ud på havet, dybt ind i junglen og helt ind i hjertet. Og om at nærme sig rejsens afslutning og stadig være fuld af drømme.

I september 2024 udkom FRA DEN ANDEN SIDE AF SOLSKINNET - en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker af pludselig sygdom og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.

Ib Michael har i årenes løb modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024

Bøger i samme genre