Os i 3.U Kødbollekrigen

Os i 3. U

Hent forside

Da klassens nye dreng, Wilhelm, fyrer en kødbolle af, så den lander i Foxys hår, er der ingen tvivl: det er en krigserklæring.
Foxy, assisteret af sin bedste ven Mikkel, må nu finde på en god hævn, så hun kan vinde krigen. Men da hun udspionerer Wilhelm, falder hun over en stor hemmelighed, som får kødbollekrigen til at tage en helt ny drejning.

Os i 3.U er en humoristisk serie om Mikkel, Foxy og alle deres venner i 3.U. Bøgerne er spækket med grinagtige og genkendelige situationer og fyldt med sprudlende, sjove illustrationer af Niels Roland.
Dansk "Wimpy Kid" for de yngste læsere.

Pressen skriver:

»Der er fart over feltet og masser af sjove og skøre episoder. Humoren er skæv, sproget nutidigt og Niels Rolands sort/hvide illustrationer passer godt til historien.«
Lektør

»Byder på masser af action, grin og finurlige bekendtskaber […] Rigtig vellykkede«
– Birte Strandby, Bogvægten

  • ForfatterGunvor Reynberg
  • ISBN9788763850278
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato14.09.2016
  • OmslagsgrafikerNiels Roland

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Gunvor Reynberg

Gunvor Reynberg (f. 1960) "Nååå, den har din far vist hjulpet dig med!" sagde folk altid til hendes store irritation, når hun som barn diskede op med en lejlighedssang til familiefesterne. Hun har digtet sange og eventyr, fra hun var helt lille, en evne hun nok har arvet fra sin far. Og måske også fra sin færøske morfar, der skrev højdramatiske kvad om elskov og død. Det var så oplagt, at hun skulle blive forfatter, at hun valgte at uddanne sig som skuespiller. Faktisk et glimrende valg, for man kan hverken leve af det ene eller det andet, men tilsammen giver de to fag hende brød på bordet.
Højdepunkter i karrieren indebærer kåringen som årets Dirch; vinder af sonetkonkurrence på Det Kongelige Teater; den dag, hun stod med sin første bog i hånden og da hun vandt en Danish Music Award for en sang til Birthe Kjær. Men også da hun fik lov at instruere sine egne musicals på Eventyrteatret, og da hun blev spurgt, om hun ville skrive lejlighedssange til Kongehuset. I dag bliver hendes gamle far til sin store irritation tit spurgt, om hun har hjulpet ham med de lejlighedssange, han skriver til festlige lejligheder. På en måde helt fair, synes hun.

Gunvor Reynberg (f. 1960). Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Debuterede i 2011 med første bog i serien om Pelle og Petra og har siden skrevet tre bøger om dem. Derudover er hun også forfatter til flere af Eventyrteatrets familiemusicals, samt teaterversionerne af Karlas Kabale, Fups-Aakesons Vitello og Villads fra Valby.

Bøger i samme genre