Midnatsrosen

Hent forside

Romantisk slægtsroman, der tager læseren med på en rejse gennem det 20. århundrede – fra de indiske maharajaers storslåede paladser til de statelige engelske herresæder.

Indien 1911. Pigen Anahita kommer fra en respektabel, men fattig indisk familie. Da hun møder den indiske prinsesse Indira og knytter et stærkt venskab til hende, viser der sig imidlertid en vej ud af fattigdommen. Anahita får nemlig mulighed for at rejse med Indira til England og gå på kostskole der. I England møder hun også Donald Astbury, der er arving til det smukke og afsidesbeliggende gods Astbury Hall.

Næsten hundrede år senere kommer Anahitas oldebarn, Ari Malik, til Astbury Hall for at forske i sin oldemors historie. Her møder han den berømte amerikanske skuespillerinde Rebecca Bradley, som er på godset for at indspille en film, og sammen begynder de at grave i Astbury-slægtens mørke hemmeligheder.

  • Antal sider560
  • Højde222 mm
  • Bredde153 mm
  • Dybde41 mm
  • Vægt659 g
  • FormatPaperback
  • ForfatterLucinda Riley
  • ISBN9788763846509
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato26.05.2016
  • OversætterUlla Lauridsen

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lucinda Riley

Lucinda Riley blev født og voksede op i Irland. Efter en tidlig karriere som skuespiller skrev hun sin første bog som 24-årig. Nu er hendes forfatterskab oversat til over 40 sprog og er solgt i flere end 50 millioner eksemplarer verden over. Lucinda Riley fik konstateret kræft i 2017 og døde i juni 2021.

Lucinda Riley var især kendt for sin storslåede serie De Syv Søstre, hvor læseren tages med rundt i verden, og hvor kærlighedshistorier er krydret med vigtige begivenheder inden for kunstens verden. Serien, der er inspireret af stjernebilledet Plejaderne og handler om en adopteret søskendeflok, er blevet et verdensfænomen og er ved at blive filmatiseret af et stort tv-selskab.

På Cicero er udkommet: Midnatsrosen (2015), Pigen fra Napoli (2015), Engletræet (2016), De syv søstre (2016), Stormsøsteren (2017), Skyggesøsteren (2017), Perlesøsteren (2018), Kærlighedsbrevet (2018), Månesøsteren (2018), Orkideens hemmelighed (2019, første gang på dansk 2012), Helenas hemmelighed (2019), Pigen på klippen (2019, første gang på dansk 2013), Solsøsteren (2019), Sommerfugleværelset (2020) og Den forsvundne søster (2021), der er den syvende bog i De syv søstre-serien. I 2022 udkom Mord på kostskolen, og i 2023 blev De syv søstre-serien afsluttet med udgivelsen af Atlas - Historien om Pa Salt. På baggrund af Lucinda Rileys noter og på hendes eget ønske blev romanen skrevet færdig af hendes søn, Harry Whittaker, efter hendes død.

I efteråret 2025 udkom Den sidste kærlighedssang på dansk. Romanen udkom oprindeligt i 1990’erne England under Lucinda Rileys pigenavn, Lucinda Edmonds. Den har aldrig været udgivet i Danmark, og den har længe været ude af print i UK. Nu er romanen revideret af Harry Whittaker og udkommet internationalt.

Se mere om Lucinda Riley og hendes forfatterskab her: lucindariley.com

Fotograf: Boris Breuer

Bøger i samme genre