Sudoku havde eksisteret i vesten i nogle år, inden japanerne tog dem til sig i 2004 og gjorde em så populære, at de bredte sig med lynets hast tilbage til vesten. SUDOKU er en type logiske opgaver, hvor man skal fylde tal i de tomme felter i et kvadrat, der består af 9 gange 9 felter. Nogle af felterne er udfyldt på forhånd. Så det er nærmest en slags krydsord, blot uden ord. Ud over at sudoku er morsomme og udfordrende at løse, kan de også stimulere væksten af hjerneceller, og fordi det drejer sig om logiske opgaver, sætter de gang i venstre hjernehalvdel, hvor bl.a. også centret for glæde er lokaliseret. Denne bog rummer 132 nye sudoku-opgaver fra den engelske avis The Daily Telegraph, opdelt i nemme, mellemsvære, svære og djævelske opgaver, så der er noget for enhver lyst og smag.