Hjerterum

Clara Casey bliver sat i spidsen for en nyetableret hjerteklinik i Dublin og gennemtvinger retten til selv at sammensætte sit hold af medarbejdere. Selv om det på ingen måde er Claras drømmestilling – hun havde haft en højere stilling i tankerne – og hendes hverdag er ekstremt presset med to umulige hjemmeboende døtre og en traumatisk separation bag sig, lykkes det hende i løbet af kort tid at tømre en flok vidt forskellige mennesker sammen i et frugtbart arbejdsfællesskab, der for nogles vedkommende udvikler sig til mere end det. Der er Fiona, der i Nattens Regn og Stjerner langt om længe fik taget sig sammen til at skippe Shane. Tom, den rødhårede og generte reservelæge, viser sig at være et meget bedre bud. Og Ania fra Polen, der kom forfærdelig galt af sted i sit hjemland, men nu med Claras hjælp ser ud til at komme på benene i et fremmed land. Lavender, Barbara og de andre går i aktion, da Hvidtjørneskovens fader Bryan, der i mellemtiden er flyttet fra Rossmore, pludselig bliver genstand for uvelkommen interesse fra en piges side, og alle kræfter sættes ind på at overtale Signora, Nora fra Den italienske Klasse, til blidt at påvirke Aidan til at trappe ned efter et hjerteanfald. Maeve Binchy har i Hjertets Anliggender samlet en lang række mennesker fra nogle af sine mest elskede romaner og flettet deres historier sammen til en meget indtagende roman.
  • Antal sider396
  • Højde243 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt520 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788770790673
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato13.04.2010
  • OversætterMarianne Linneberg Rasmussen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Maeve Binchy

Maeve Binchy (1940-2012) voksede op i Dalkey, en forstad til Dublin, og er en af Irlands mest elskede og læste forfattere. Hun arbejdede i adskillige år som lærer, men da hun efter en rejse til Israel fik antaget sine breve om dagligdagen i et Israel på randen af krig i The Irish Times, påbegyndte hun sit mangeårige og meget populære forfatterskab.

Binchy nåede at skrive 17 romaner, som er blevet oversat til 37 sprog. Hendes bøger har solgt 40 millioner eksemplarer verden over. På dansk er bl.a. udkommet Den italienske klasse, Tara Road og Et hjem til Frankie.

www.maevebinchy.com

Bøger i samme genre