Et skrig til himlen

Læseprøve
Lytteprøve

Et skrig til himlen er trettende bind i Lars Kjædegaards populære serie om efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.

Da et kvindelig driver i land på Fyn, bliver Hvid og Belling sat på sagen. Anita er tilbage for fuld kraft, efter hun har set døden i øjnene, og hun er ikke længere bare Thors unge partner ...

Valdemar Rølling er fyrmester på den lille ø Krejlø ud for den sydfynske kyst. En dag løber han tilfældigt ind i den tiltrækkende Karen Aggerbo, der har overtaget sine forældres hus og bosat sig på øen. Efter en kort romance forsvinder hun imidlertid sporløst. Valdemar er magtesløs. Han finder en seddel med et telefonnummer i det tomme hus, og da han ringer nummeret op, forstår han, at Karen havde en hemmelighed. Men var det derfor, hun forsvandt?

 

Pressen skriver:

»Et skrig til himlen begynder som en spøjs og syrlig mordsag, men så drejer Kjædegaard sit fokus hen på det, som er hans speciale: folk og fæ, røvere og politi i det lille samfund med sin egen trummerum, vaner og ruter med væresteder af vekslende typer.«
**** – Politiken

»Et skrig til himlen er en klassisk krimi med mord, forhindringer, opklaring og konsekvens. Og den genre mestrer Kjædegaard til perfektion, ligesom han skriver flydende, letforståelig og troværdigt.«
– Nordjyske Stiftstidende

»Et skrig til himlen nærmer sig en troværdig hverdagsrealisme, som både er båret af satire og socialt engagement, en ’ægte Kjædegaard’.«
**** – Fyens Stiftstidende

»Endnu en fremragende, underholdende og velskrevet krimi om Hvid og Belling. Kort og kontant og med et forrygende tempo og et plot, der holder hele vejen igennem bind nummer elleve.«
– Litteratursiden

»Kjædegaard er som sædvanligt velskrivende med en sjælden næse for dialog.«
– Bibliotekernes lektørudtalelse

  • Antal sider304
  • Højde228 mm
  • Bredde150 mm
  • Dybde27 mm
  • Vægt539 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763852609
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.11.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner.

I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm.

I 2021 kunne Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det blev markeret 11. februar 2021 med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand.

I 2022 udkom en ny Hvid & Belling-krimi: For enden af vejen. Og i august 2023 var Lars Kjædegaard aktuel med romanen Dommeren i Helsingør - en stor fortælling om magtkampe, løgne, forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.

Fotograf: David Pepke, 2021

Bøger i samme genre