Læseprøve
Lytteprøve

Kurt er truckfører og har været det i mange herrens år. KURTBY er Erlend Loes femte bog om Kurt, og den har allerede fået en pæn dosis omtale i Norge og i Sverige ikke mindst. Udgangspunktet er nemlig Knutby-tragedien i Sverige i 2004, hvor en pastor i pinsemenigheden blev pågrebet og senere dømt livsvarig fængsel for overlagt drab på sin kone. Pastoren havde et forhold til flere af kvinderne i Filadelfiamenigheden uden for Uppsala. I KURTBY benytter Loe sin velkendte underdrejede absurde humor til at gøre nar af kristne sekter og pastoral magtmisbrug. Kurt kører galt da familien er på vej på sommerferie i Mummidalen i Finland, og i stedet havner de i svenske Kurtby. Her er indbyggerne desperat på udkig efter en ny pastor, og da Kurt kommer som sendt fra himlen, er han det naturlige valg. Men magten stiger ham til hovedet, og truckføreren går bananas. Både Loes replikker og hans faste tegner Kim Hiorthøys kongeniale illustrationer understreger galskaben; de er mere outrerede end i tidligere Kurt-bøger. Den totale respektløshed overfor tabuer og absurditeterne og overdrivelserne, gør at bogen fungerer både for børn og for voksne. Voksne læsere vil med garanti more sig over Kurtbys og ellevilde satire over sekter og religiøs fanatisme. Velkommen til Loes upædagogiske univers! Må latteren forplante sig langt ind i de svenske skove.
 

  • Antal sider119
  • ISBN9788702383140
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.11.2022
  • OversætterSusanne Vebel
  • IllustratedByKim Hiorthøy

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Erlend Loe

Erlend Loe (f. 1969) er norsk forfatter fra Trondheim og cand. mag. i folkemindevidenskab, med sidefag i film- og litteraturvidenskab. Erlend Loe er desuden uddannet filmmanuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har tidligere arbejdet på en psykiatrisk klinik og som freelancejournalist.

Erlend Loe debuterede som forfatter i 1993 med romanen Kvinden flytter ind og han fik sit store gennembrud med Naiv. Super, der udkom i 1996, hvor den karakteristiske Erlend Loe-figur - en lettere neurotisk mand i personlig krise - for første gang finder sit udtryk. Siden har Erlend Loe bl.a. udgivet romanen Fvonk i 2013, men mest kendt er Erlend Loe måske for trilogien om den midtvejskriseramte Doppler. Foruden Doppler tæller serien Volvo Lastvagner og den store afslutning, Enden på verden som vi kender den, der udkom på dansk i 2016. Derudover har Erlend Loe også forfattet de anarkistiske børnebøger om truckføreren Kurt og skrevet manuskript til den prisbelønnede film Nord, der blev instrueret af Rune Denstad Langlo. I 2020 udkom romanen Helvede, og i april 2024 er han aktuel igen herhjemme med romanen Giæver og Iunker.

Fotograf: ©Anna-Julia Granberg/Blunderbuss/CappelenDamm, 2023

Bøger i samme genre