Dagslysingeniørerne

  • Kristoffer Jensen
Læseprøve

VKR Gruppen hører med brands som VELUX, VELFAC og Rationel til blandt de store danske virksomheder, som blev stiftet i årene omkring 2. Verdenskrig, og som i dag udgør rygraden i dansk erhvervsliv.

Historien om VKR Gruppen fortælles her med fokus på perioden efter 1970, hvor Lars Kann-Rasmussen som søn af firmastifteren gradvist overtog ledelsesansvaret fra sin far og sammen med betroede mænd satte firmagruppens internationale ekspansion i gang. Den positive udvikling var afhængig af, at de forstod at svare igen på store forandringer i den omgivende verden: Murens fald, det indre marked og den stigende globalisering. Undervejs måtte et gammelt mantra om meget lav profil i offentligheden delvist modificeres.

Bogen giver indblik i konsekvenserne af den snævre forbindelse mellem fondseje og stram familiekontrol, som præger mange af kronjuvelerne i dansk erhvervsliv. VKR Gruppen er kendetegnet ved de tilknyttede almennyttige fonde, VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN. De udspringer af en gammel ambition om at agere mønsterværdigt. Lige let var det dog ikke altid at få det interne samarbejde i VKR Gruppens øverste ledelseslag til at fungere mønsterværdigt.

  • Antal sider464
  • ISBN9788702297058
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.03.2020

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme genre