Læseprøve

Norske Gunnhild Øyehaug skriver skarpt og præcist om de bånd, der binder os sammen som mennesker.

Samlingen består af 42 korte noveller, der balancerer mellem det sanselige, det surrealistiske og det komiske. Med kølig observans fortæller hun om de mentale og familiære bånd, der binder mennesker til hinanden, om kærlighed og komplicerede, uundgåelige situationer mellem både stærke og modløse eksistenser. Vi møder for eksempel en misfornøjet hjort, en mand, som er knyttet til sin egen mor gennem en ubrydelig navlestreng, og en ung kvinde, som er hemmeligt forelsket i sin terminalt syge bedsteven.

Knuder er bl.a. udkommet i USA til stor begejstring hos de amerikanske anmeldere.

Pressen skriver:

»En både smuk og komisk fortælling om begær og bedrag og om længslen efter at blive set.«
***** – Politiken

»En enestående novellesamling om de knuder, vi binder om os selv, og de utallige måder, vi fletter os ind i hinanden på i jagten efter sex, kærlighed, ømhed og familie.«
– Kirkus Review

»Novellens norske mester.«
– The New Yorker

»Allegori, surrealistisk fokalisering, symbolsk fortætning og metapoetisk ironi er greb, der får nyt liv hos Øyehaug og lader røntgensyn, drømmetydning og guddommeligt forsyn smelte sammen i samme fortællers blik«
– Litteraturmagasinet StandArt

  • Antal sider248
  • Højde202 mm
  • Bredde132 mm
  • Dybde21 mm
  • Vægt333 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763855105
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.06.2018
  • OversætterSara Koch

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Gunnhild Øyehaug

Gunnhild Øyehaug, født 1975, er norsk forfatter og digter. Hun debuterede med digtsamlingen SLAVEN AV BLÅBÆRET fra 1998 og hendes novellesamling KNUTAR blev i 2004 nomineret til Brageprisen.

Gunnhild Øyehaug fik sit store publikumsgennembrud med VENTE, BLINKE fra 2008, som også indbragte hende Sult-prisen, en af de vigtigste litterære priser i Norge. VENTE, BLINKE er filmatiseret i 2015 under titlen KVINDER I FOR STORE HERRESKJORTER.

Fotograf: Rolf M. Aagaard, 2010

Bøger i samme genre