Ondskabens engel

Lytteprøve

I fjerde bind af serien om Filip og hans læretid hos Djævelen udspilles et voldsomt opgør mellem det nye og det gamle Helvede.

Filip er stadig i Helvede, og krigen mellem Lucifer og Aziels fordømte hær nærmer sig. Men alt Filip kan tænke på er Satina som Aziel har bortført. Han er nødt til at redde hende. På trods af at Mørkets Fyrste har forbudt ham det.

Ondskabens engel er fjerde bind i Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede serie Den Store Djævlekrig. En fantastisk fortælling om en helt almindelig dreng, der ved en fejl kommer i lære i helvede.

Pressen skriver:

»Kenneth Bøgh Andersen er i en klasse for sig med sin opfindsomhed, alvor og det skæve grin.«
*****  Politiken

»Kenneth Bøgh Andersen samler trådene og styrer fortællingen i land med en overlegen sikkerhed. Sprogligt er det mere end almindeligt veloplagt, og forfatteren har fundet en helt egen stil, som balancerer mellem morbid humor, drengelogik og en til tider barsk og uforsonlig fortolkning af de store fortællinger som klangbund.«
*****  Jyllands-Posten

»Det (er) lykkedes Bøgh Andersen at føje et ekstra bind til og alligevel holde serien frisk – og så endda levere en afslutning, der holder samme høje kvalitet. Tilmed er det en serie, der fungerer på flere niveauer – formidlerne kan trøste sig med, at den trods det drabelige indhold stiller store og ganske tunge spørgsmål i en lettilgængelig form, mens de tiltænkte læsere kan lade sig gribe af det enkle faktum, at den er pissefed.«
 fortaellingen.dk

  • Antal sider315
  • Højde226 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt615 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763813914
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.04.2010
  • OmslagsgrafikerRasmus Jensen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) bor i Valby og er en af tidens mest populære forfattere blandt store børn og unge. Han har udgivet adskillige bøger indenfor gys og fantasy, deriblandt serien Den Store Djævlekrig og serien om Antboy. Han begyndte at skrive, da han gik i 10. klasse og skrev næsten 20 romaner, som blev afvist af forlagene, indtil han i 2000 debuterede med trilogien Slaget i Caïssa. Kenneth leger ofte i sine bøger med temaer og emner som ondskab, døden, Gud, skæbnen og den fri vilje. Han har modtaget flere priser, hans bøger er udkommet i over 13 lande og flere af bøgene er solgt til filmatisering, herunder Antboy, der er blevet en stor succes i ind-og udland. Kenneth er stor fan af Stephen King og Bruce Lee og har gået til fem forskellige former for kampsport, men han er aldrig nået længere end til det hvide bælte. Han skriver, når han har lyst, og han skriver, når han ikke har.

Bibliografi:
Debuterede i 2000 med Slaget i Caïssa. Siden er han udkommet med 25 titler: Blandt andet novellesamlinger i Zoom Ind Gys og andre fantastiske historier og gys, dystopien De hvide mænd (2003), serien om Antboy 1-6 (2007-2012), Julemandens død (2013), Tempus Fugit (2014). Serien Den Store Djævlekrig blev afsluttet i 2016 med sjette og sidste bind, Den faldne djævel, der vandt Blixenprisen for årets børne-og ungdomsudgivelse 2017. I 2017 udkom også den grafiske roman Skæbnemageren (2017), lavet i samarbejde med illustrator Lars Gabel, og senest i 2018 udkom Lysets hjerte og Jagten på Julemandens latter.

I 2023 udgiver Kenneth Bøgh Andersen den dystopiske fremtidsroman 78 grader, der udkommer som graphic novel, og bogen Danske sagnvæsener – Et bestiarium, et fantasy-opslagsværk, der samler mystiske væsner fra dansk overtro.

Bøger i samme genre