Kære nemesis

Læseprøve
Lytteprøve

Delilah og Macon har været ærkefjender lige siden highschool, da Macon var kæreste med Delilahs populære søster, Sam.

Delilah havde håbet, at hun aldrig skulle se Macon igen – udover det uundgåelige glimt af hans øretæveindbydende, nu verdenskendte ansigt på diverse Hollywoodfilmplakater. Men Sam har en helt særlig evne til at skabe problemer for sig selv, og Delilah må som altid hjælpe sin søster. Denne gang involverer problemerne dog Macon og tyveriet af et arvestykke.

Da Delilah dukker op og trygler Macon om ikke at anmelde Sam, indvilliger han modstræbende, men først da Delilah tilbyder at flytte ind og arbejde for ham. For det er faktisk hårdt at bo alene, når man er ved at komme sig efter en trafikulykke, og pressen lugter blod.

Som de to gamle fjender kommer hinanden nærmere, sænker de deres parader og opdager nye, uventede sider af den anden. Og da Sam dukker op igen, må Delilah tage en beslutning: Vil hun være loyal over for sin søster, eller tør hun satse på det sidste menneske, hun nogensinde havde regnet med at falde for?

Kære nemesis er den første, selvstændige bog i duetten Californiske drømme af Kristen Callihan.
 

“Callihan brillierer med en spydighedsfyldt dialog, der i virkeligheden er udtryk for usagt begær gemt bag et skjold af flere års uvilje, men hun gør det uden at negligere den smerte, der findes bag skjoldet.” – BOOK READER CHRONICLES

Kære nemesis var en sand fornøjelse at læse … helt sikkert et must-read.” – COCKTAILS & BOOKS

“En dybt rørende og utraditionel romance, som jeg anbefaler af hele mit hjerte.” – FRESH FICTION

  • Antal sider536
  • Højde220 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt695 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702346800
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.08.2022
  • OversætterSarah Louise Pedersen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kristen Callihan

Kristen Callihan er en amerikansk forfatter, der primært skriver romancer og historiske paranormal-romaner. Hendes kreative stil og spændende historier har vundet hende mange nomineringer og priser, blandt andet har hun været nomineret tre gange til den amerikanske RITA pris og hun har vundet RT Reviewer’s Choice Awards to gange.

Hendes New Adult serie Game On har virkelig charmeret sig ind i Europa. Serien er perfekt til dem, der elsker universet bag Elle Kennedys Off Campus. Både Samantha Young og Elle Kennedy har givet første bog i Game On serien, Sendt til tælling, fem ud af fem stjerner på Goodreads.

Fun Fact: I anden bog i Off-Campus serien, Lagt på Is, er der en cameo, hvor hovedpersonen Drew Baylor fra Sendt til Tælling optræder.

"Det slog mig, at New Adult fokuserede på det der enorme skift i en persons liv, når det går op for en, at man har forladt reden, og man virkelig er nødt til at finde ud af, hvad man skal gøre og hvem man vil være i sit liv. Det er det, jeg fokuserer på, når jeg skriver New Adult." – Kristen Callihan

Bøger i samme genre