Diego og Dolly

Diego og Dolly er en grafisk roman om den altoverskyggende kærlighed.

En kærlighed, der kan få selv den mest grå og triste hverdag til at lyse op i den smukkeste røde farve. Diego og Dolly er det perfekte par. De er skabt til at være sammen. I al evighed …

Pressen skriver:

»Den fanger med sin vedholdende synsvinkel, hvor Diegos fantasi om sit forhold til Dolly konstant er i grel kontrast til det, der faktisk sker i billedet. En sjældent deprimerende historie – og det skal forstås positivt!«
– Kristian Lindberg, JydskeVestkysten

»Det er billede og tekst forenet i en æstetisk velkomponeret, overvældende og smertefuld kærlighedshistorie. Jeg har sjældent stødt på en grafisk roman, der i så høj grad forstår at gøre brug af virkemidlerne til rådighed. Og endnu engang har Jesper Wung-Sung formået at gøre noget så skræmmende og mørkt som en stalker til noget så smukt og uskyldigt som Diego.«
– Mirabella, Bookeater

»Det er en fin og velfortalt lille fortælling, der fungerer som en slags grafisk novelle. Wung-Sungs tekst er tilpas sparsom og giver god plads til Scmidts tegninger. Tegneren har hovedsageligt gjort sig i kriminalgenren, hvilket fint udnyttes i den noir-agtige og psykologiske fortælling.«
– Lektør

»Den store kærlighed oplevet gennem et sygt og overordentligt fantasifyldt sind, der aldrig vil kunne få realiseret sine ønsker […] Et spændende anderledes og gribende scenarie er sat op i denne nærmest tragiske fortælling.«
– Eiler Jensen, Børn & Bøger

 

 

  • Antal sider64
  • Højde246 mm
  • Bredde178 mm
  • Dybde8 mm
  • Vægt244 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763840910
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.08.2016
  • OmslagsgrafikerPalle Schmidt

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering og har siden skrevet en lang række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne. Heriblandt En-to-tre-NU!, Trælår, MEN, Kvinde set fra ryggen og Det år sjæle slår smut.

Gennem årene har han vundet adskillige priser bl.a. Bogforums Debutantpris, Kulturministeriets Børnebogspris og Silasprisen. I 2017 modtog Jesper Wung-Sung De Gyldne Laurbær for hans slægtsroman En anden gren, i september 2022 modtog han Søren Gyldendal Børnebog-prisen og i november samme år Drachmannlegatet.

Wung-Sungs bøger er oversat til 9 sprog, filmatiseret og dramatiseret. Han er medlem af Det Danske Akademi.

www.wungsung.dk

Fotograf: Simone Maria Kønig Lilmoes, Gyldendal Medie 2021

Bøger i samme genre