Haandbog i Praktisk Sømandsskab

 

Jens Kusk Jensen (1866-1936) stod til søs som 17-årig og læste siden til styrmand. Elleve år tog det ham at skrive førsteudgaven af Haandbog i Praktisk Sømandsskab, fire gange led skibe, Kusk Jensen var med på, skibbrud, og manuskripterne gik tabt. Førsteudgaven udkom i 1901, men stadig blev der skrevet og ikke mindst tegnet videre på værket, og udgaven fra 1924 blev den endelige med dens mange detail-illustrationer . En kæmpe bedrift og et hovedværk i maritim dansk litteratur. En guldgrube for alle der interesserer sig for de gamle skibe – eller selv sejler med sejl. Bogen giver svar på alle spørgsmål, der angår sejlskibe: om rigning, sejl, ankre, manøvrering, stuvning af last, om haveri, stillinger og skikke om bord, de gamle kommadoer – endda på flere sprog – vejledning i sejlmagerarbejde og mere til. Udgaven her er et præcist og komplet fotografisk optryk af originalen. Den er desuden blevet forsynet med et stikordsregister, der gør det ud for en maritim ordbog og giver mulighed for nemt at finde rundt.

 

  • Antal sider448
  • Højde257 mm
  • Bredde214 mm
  • Dybde47 mm
  • Vægt1360 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763835534
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato31.03.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jens Kusk Jensen

Jens Kusk Jensen (1866-1936) udgav den imponerende og rigt illustrerede Haandbog i praktisk sømandsskab (1901), der siden er blevet en bibel for alle træskibsinteresserede – både i Danmark og i udlandet. Kusk Jensen havde selv lavet de mange tegninger, som sammen med teksten anskueliggør alle detaljer i rigning, ankre, manøvrering, knob, sejlføring osv.

Kusk Jensen stod til søs, da han var sytten år og tog siden styrmandseksamen. Han var 1886–87 med fregatten Jylland til Vestindien og sejlede derefter en årrække fra Hamborg, mest på vestkysten af USA og Australien og led gentagne gange skibbrud. Efter hjemkomsten førte han dansk skib et års tid og derefter til Holland for at føre tilsyn med bygningen af seks skonnerter. I Helsingør overvågede han bygningen af en damper, og flere gange førte han selv dampskib. I 1928 blev han ansat som nautisk medhjælper ved Søfartsmuseet på Kronborg, hvor han arbejdede med rekonstruktion af gamle nautiske instrumenter og med fremstilling af korrekte modeller af vikingetidens fartøjer.

Kusk Jensen har desuden skrevet Oplevelser fra søen (1912), Navigationens udvikling (1913) og Sømandsskab for både, lystfartøjer og motorbåde (1922).

Bøger i samme genre