Hvordan jeg blev nonne

Hvordan jeg blev nonne er et både absurd og drømmeagtigt, men meget realistisk drama om et barns oplevelse af en skræmmende voksenverden. En moderne Lewis Caroll-fortælling, en barok, galgenhumoristisk, mørk og barsk roman, hvis scene er sat i forfatterens fødeby Rosario i Argentina. Hovedpersonen er en fremmelig 6-årig ved navn César, som skiftevis er en pige og en dreng (men mest en pige). Ved romanens begyndelse får hun en is af sin far. Da hun tager en bid overvældes hun af dens afskyelige smag. En oplevelse, som kommer til at farve alt, hvad der senere følger i romanen. Gennem en sand hvirvelvind af anekdoter – om den første is, om skolen, læsning, lege og venskaber – forvandles pigens verden af begivenhedsløs harmoni til grumme eventyr og fabler i en vedvarende og underspillet refleksion over livet og litteraturens mening. César Aira, født i 1949 og bosat i Buenos Aires,er en af den spansktalende verdens største nulevende fortællere. Hans historier er altid dybt uforudsigelige, tager bestandigt nye retninger, skifter ofte stil undervejs, ligesom dyb alvor ofte afløses af grotesk humor. César Aira har udgivet mere end 70 romaner. På dansk udkom i 2011 romanen Spøgelserne og i 2012 En episode i en landskabsmalers liv.

  • Højde212 mm
  • Bredde134 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt169 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788779735941
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.02.2014
PRIS199,00 kr.

Find den hos

Forfatter

César Aira

César Aira, født i 1949 og bosat i Buenos Aires, er en af den spansktalende verdens største nulevende forfattere og en eksponent for moderne argentinsk litteratur. César Aira skriver ikke tykke romaner. Typisk kun omkring 100 sider. Til gengæld skriver han mange af dem. Den 67-årige hyperaktive forfatter fra Buenos Aires er oppe på 67 romaner.

Aira skriver enkelt, men tænker litterært nørdet.

Varamo og Litteraturkonferencen er nummer 25 og 35 i strømmen af César Aira-romaner, og nummer 4 og 5 på dansk.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre