En arbejdsnarkomans bekendelser

Læseprøve

Hanne Feldthus gør kometkarriere og suser af sted i overhalingsbanen. Hun helmer ikke, før hun har nået det bedste resultat, og hun arbejder hele natten, hvis det er nødvendigt. Arbejdet bliver det vigtigste i hendes liv, det bliver en slags narkotika. Hun opdager ikke, at det er ved at gå helt galt.

Hanne Feldthus fortæller med ætsende humor og klarsyn fortæller om at køre ud over kanten med 500 km i timen og blive så udbrændt, at man lægger vasketøjet ind i opvaskemaskinen og de tomme flasker i køleskabet.

Humoristisk, underholdende og uden at lægge fingre imellem fortæller Hanne om konsekvenserne af aldrig at sige nej - og om hvad der kan ske, når man glemmer, at man har et liv uden for arbejdet.

 

Eksempler fra bogen:

"If you want something done, ask a busy man" gik direktøren kækt rundt og sagde til alle, der gad høre på det, heriblandt mig. Og jeg er født som en 'busy woman‘, så da jeg først var kommet i gang, fik jeg hurtigt en masse at rive i. Det kunne jeg finde ud af. Bizart nok fandt jeg en vis tryghed i præstationsangsten, eftersom det var så velkendt en følelse, og der altid ventede en belønning bagefter i form af at have oplevet suset ved at gøre det godt.“

”Jeg stillede gerne op for at hjælpe med at korrigere deres fejl. Jeg producerede gerne deres præsentationer for dem og gennemgik dem med dem, så de vidste, hvad de skulle sige hvornår, hvis jeg da ikke simpelthen tilbød at holde præsentationerne for dem.

Jeg aflyste uden beklagelse min ferie for at få et oplæg klar til den aftalte deadline. I de to år, projektet varede, holdt jeg sammenlagt kun tre ugers ferie. Og jeg var gud hjælpe mig stolt over det. Stolt af at blive udpeget til at være ansvarlig for vigtige projekter og stolt af at være den, der var med til at holde et højt tempo og en konstant fremdrift.”

 

Læs artiklen Livet som selvstændig skærmer for stress fra Erhvervsbladet

 

  • Antal sider225
  • ISBN9788702108491
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato31.03.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Hanne Feldthus

Hanne Feldthus er forfatter til bogen Den stensikre vej til fiasko. Underholdende og lærerige historier fra det virkelige arbejdsliv, der udkom på Gyldendal Business februar 2009.

Hanne Fedthus er uddannet cand.merc. og arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver og klummeskribent. Tidligere har hun været strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og kommunikationschef i Q8.

Bogen er til dels skrevet på baggrund af Hannes egne oplevelser og erfaringer, fiasko og nederlag rundtomkring i de mange virksomheder, hun igennem de sidste 25 har fået lov til at arbejde for. Men også venner, bekendte og samarbejdspartnere har bidraget med gode eksempler og underholdende historier om tingenes tilstand i både danske og udenlandske virksomheder.

Skiftet fra direktør i reklamebranchen til selvstændig kommunikationsrådgiver skete på baggrund af et stress-sammenbrud, og den historie danner udgangspunkt for Hannes næste bog. Den handler om, hvordan man uden at være bevidst om det kan udvikle sig til at blive en arbejdsnarkoman, der ikke kan finde ud af at sige stop, før det går galt. Om hvordan man bliver suget ind af succesen og bliver afhængig af adrenalinsuset ved at være på og gøre det godt. Om hvordan man kan få bildt sig selv ind, at præstationer er vigtigere end relationer, selvom det forholder sig lige omvendt.

Bøger i samme genre