34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Det du har om halsen

Genudgivelse som maxipaperback

De tolv noveller i DET DU HAR OM HALSEN tager hovedsalig afsæt i nigerianske kvinders oplevelser og erfaringer – kvinder fanget af enten politisk eller religiøs vold, og som kæmper med fortrængning, ensomhed og skuffelse i deres nye tilværelse, deres nye ægteskab - eller efter at have overlevet en tragedie.

I novellen En privat oplevelse bliver en ung medicinstuderende vidne til voldelige optøjer og skjuler sig sammen med en muslimsk kvinde, hvis stolthed og tro tvinger hende til at konfrontere sin egen frygt. Den unge mor i Imitation er bange for, at det komfortable liv i Philadelphia står for fald, da hun opdager, at manden har flyttet elskerinden ind i deres hjem i Lagos. I I morgen er for langt væk afslører en kvinde de foruroligende omstændigheder omkring sin brors død. I titelnovellen skildres den kvælende fornemmelse en ung nigeriansk pige oplever, da hun flytter til et Amerika, der viser sig at være alt andet end, det hun havde forestillet sig.

DET DU HAR OM HALSEN er tolv øjenåbnende historier om de bånd, der binder mænd og kvinder, forældre og børn, Nigeria og Vesten sammen.

  • Antal sider240
  • Højde222 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt254 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702219210
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato01.11.2016
  • OversætterSusanne Staun
PRIS116,95 kr.
Bestil i dag – og få leveret så snart vi har varen på lager igen.

Bøger i samme serie

Forfatter

Chimamanda Ngozi Adichie

Chimamanda Ngozi Adichie, født 1977, er vokset op i Nigeria, men flyttede i teenageårene til USA. I dag bor Chimamanda Ngozi Adichie dels i Nigeria, dels i USA, hvor hun regnes for én af tidens absolut mest markante litterære stemmer.

I 2003 debuterede Chimamanda Ngozi Adichie med LILLA HIBISCUS og hun modtog bl.a. Commonwealth Writer’s Prize 2005 for bedste debut for bogen. Hun fik sit store internationale gennembrud med sin anden roman, EN HALV GUL SOL fra 2007. I 2013 udgav Chimamanda Ngozi Adichie AMERICANA, der er en besættende roman om kærlighed, race og identitet.

Ud over romanerne har Chimamanda Ngozi Adichie også udgivet den essayistiske VI BURDE ALLE VÆRE FEMINISTER i 2014. I denne bog giver Chimamanda Ngozi Adichie sit bud på en definition af feminismen i det 21. århundrede.

Chimamanda Ngozi Adichie har modtaget adskillige priser og nomineringer for sine bøger, heriblandt Orange Prize for Fiction i 2007 og I 2008 modtog hun MacArthur Foundations ’genius’ grant på 500.000 dollars.

Foto: Manny Jefferson, 2021

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre