Læseprøve
Lytteprøve

 

To danske kvindeskæbner kædes ad snoede stier sammen i deres møde med Indien:   Det er teosoffen Erna, som vi først møder, mens hun er ansat som privatlærer på et stort gods på Lolland, og som senere bliver husbestyrerinde hos Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehru, og det er missionæren Mariane, der rejser til Indien for at udbrede kristendommen, bliver optaget af Gandhi og hans kamp for Indiens uafhængighed og efterhånden bliver gode venner og fortrolig med ham.  

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg.

  • Antal sider260
  • ISBN9788702117196
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.09.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Marie Ejrnæs

Forfatteren Anne Marie Ejrnæs, født 1946 i København, er uddannet mag.art. i Litteraturvidenskab. Anne Marie Ejrnæs har i årtier været en aktiv personlighed i forfattersammeslutningen Dansk PEN og er det stadig. Hun fik sin debut som forfatter i 1979 med romanen KAREN OG SARA.

Anne Marie Ejrnæs fik sit gennembrud med den historiske roman SOM SVALEN fra 1986. Det er historien om Thomasine Gyllembourg og hendes ukonventionelle liv som en af Danmarks første kvindelige forfattere. Gennem årene har Anne Marie Ejrnæs modtaget flere priser, bl.a. Dansk Litteraturpris for Kvinder 1990, Herman Bangs Mindelegat 1991 og Beatriceprisen 1992. I 1997 blev Anne Marie Ejrnæs tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Senest har Anne Marie Ejrnæs i 2015 udgivet samlingen SENT. FIRE HISTORIER. Fire fortællinger fra fire forskellige tidsaldre om kvinder sent i livet.

Foto: Morten Holtum

Bøger i samme genre