11 nætter før jul

Læseprøve
Lytteprøve

En hjertevarm julehistorie om, hvordan håb, juleglæde og den store kærlighed pludselig kan blusse op på ny midt i en grå og stresset julemåned.

David har altid prioriteret sine egne drømme og mål højt. Det er dog svært for ham at få vanskelige chefer, udfordrende arbejdsopgaver og et mindst lige så krævende familieliv til at gå op i en højere enhed. Op til jul er det selvfølgelig endnu mere presset, særligt da David til sin store skræk opdager, at hans kone, Erika, betror sig om deres skrantende ægteskab til fremmede mennesker på internettet. For Erika er så ulykkelig, at hun har tænkt sig at gå fra David på juleaftensdag.

Kan David og Erika her elleve dage før jul nå at ændre kursen for deres liv, så juleglæden og kærligheden kan blomstre på ny?  

  • ISBN9788702332391
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.10.2021
  • OversætterAndrea Fehlauer

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anna Fredriksson

Anna Fredriksson (f. 1966) havde arbejdet som manuskriptforfatter på adskillige svenske tv-serier, inden hun debuterede som forfatter i 2011 med romanen Sommarhuset, der har solgt over 150.000 eksemplarer i hjemlandet Sverige. Mellem himmel og hav var den første af hendes bøger, der udkom på dansk. Anna Fredriksson bor med sin familie i Stockholm, men tilbringer somrene i den lille maleriske kystby Kivik i Skåne, hvor Pensionat Pomona-trilogien udspiller sig. Trilogien består af første bind Mellem himmel og hav (2019), andet bind Et mere enkelt liv (2020) og tredje bind Vejen til æbleriget (2021). Senest er udkommet Vejen til æbleriget (2021).

Foto: Anders Hansson, 2019

Bøger i samme genre