I 2001 fik William Peters en usædvanlig oplevelse under sit arbejdede på et hospice i San Francisco. Han var ved at læse højt for en patient, der lå bevidstløs hen, da han pludselig oplevede det som om, både han og patienten svævede midt i rummet fuldstændigt ude af kroppen. Patienten så på ham og smilede. I næste øjeblik vendte Peters tilbage til sin krop, men patienten genvandt ikke bevidstheden og døde.
Forvirret og chokeret over det, der var sket, søgte Peters efter andre, som havde oplevet noget tilsvarende. Han tilbragte de næste tyve år med at indsamle og kategorisere folks oplevelser for at finde frem til de centrale mønstre og temaer i det, der nu kendes som ”delte dødsoplevelser”. På tværs af forskellige kulturer over hele verden fandt han ligheder, som ikke var til at ignorere. Stærke visuelle og sansemæssige oplevelser og følelsesmæssige eftervirkninger.
Disse usædvanlige øjeblikke ved livets afslutning, som der længe er blevet hvisket om i krogene i den medicinske verden, bliver beskrevet og forklaret i Ved himlens dør.
