Henning Kirk

Beskrivelse

Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker og har brugt det meste af sit liv på at forske i hvad der sker med os når vi bliver ældre. Han er dr.med. og forhenværende leder af Gerontologisk Institut. tidligere har han skrevet bogen Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker (2012) sammen med Lone Kühlmann og er desuden forfatter til en lang række andre bøger om aldring, hjerne og sundhed.

Læs mere

Seneste udgivelse

Godt nyt om gamle hjerner

Der er bud efter seniorerne!

I en tid med økonomisk vækst er der behov for mere arbejdskraft. Og udbuddet af yngre arbejdskraft er utilstrækkeligt. Samfundsøkonomisk er der meget at vinde ved at fastholde de mest erfarne på arbejdsmarkedet – og eventuelt få dem til at vende tilbage, når de er gået på pension.

I den situation er det vigtigt, at der samles viden om, hvorfor seniorer på arbejdsmarkedet udgør en helt særlig ressource. Der er brug for, at vi får udbredt den nyeste viden om, hvorfor ældre medarbejdere besidder kvalifikationer og kompetencer, som yngre medarbejdere (endnu) ikke har.

 

Der er brug for kendskab til, hvordan man som arbejdsgiver kan få gavn af den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Der er brug for viden om, hvordan man som enkeltindivid kan udvikle seniorkompetencer, som kan give én et righoldigt, inspirerende og givende liv langt op i årene. Der er brug for et overblik over den biologiske og psykologiske viden om hjernen og dens livskarriere, som er forklaringen bag fænomenet seniorkompetencer.

Og først og fremmest er der brug for, at det bliver slået fast, at det for samfundet er spild at blive ved med at betragte seniorer som en arbejdskraftreserve, man til nød kan aktivere for at lukke hullerne på et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft.

De aktive silverbacks er kommet for at blive. I fremtiden vil vi se mange flere 80-årige konsulenter, 90-årige virksomhedsledere og 100-årige faldskærmsudspringere med helbredet og hjernen i behold.

Bøger af Henning Kirk