David Nicholls

David Nicholls, født 1966, er engelsk forfatter, skuespiller og manuskriptforfatter. Han har en master i Engelsk Litteratur og Drama fra Bristol University og er uddannet skuespiller på American Musical and Dramatic Academy i New York. Udover sine romaner har David Nicholls både spillet teater og skrevet manuskripter til en række film og tv-serier. For sidstnævnte er han to gange blevet nomineret til en BAFTA (British Academy of Film and TV Arts) Award.

David Nicholls fik sit store litterære gennembrud i 2009 med romanen SAMME DAG NÆSTE ÅR (eng. ONE DAY), der blev en international bestseller. Bogen blev filmatiseret af Lone Scherfig med Anne Hathaway og Jim Sturgess i hovedrollerne.

I 2015 udkom den danske oversættelse af David Nicholls’ fjerde roman, OS, som blev longlistet til The Man Booker Prize 2014. Ligesom i Nicholls’ andre romaner er kærligheden blandt de vigtigste temaer, skildret med forfatterens karakteristiske humor og menneskelige indsigt.

Bøger