Victoria Aveyard

Beskrivelse

Victoria Aveyard voksede op i den lille by East Longmeadow i Massachusetts, USA. Siden flyttede hun til Los Angeles for at uddanne sig til manuskriptforfatter på University of Southern California. I dag arbejder hun som forfatter og manuskriptforfatter og bruger sit arbejde som undskyldning for at læse alt for mange bøger og se alt for mange film. Hun debuterede med bogen RØD DRONNING, som også er første bind i serien om Mare Barrow, i 2015 (på dansk i 2016).

www.victoriaaveyard.com

Foto: Stephanie Girard, 2016

Læs mere

Seneste udgivelse

Red Queen 4 - Tordenkrig

RED QUEEN 4 - TORDENKRIG er den hæsblæsende afslutning på den fabelagtige RED QUEEN-serie om den unge kvinde Mare, som lever i en verden, hvor dit liv og din skæbne afgøres af om dit blod er rødt eller sølvfarvet.

Afgørelsens tid er kommet – men man kan ikke vinde et slag alene. Mare og Den Højrøde Garde må slå sig sammen med den forstødte prins Cal og hans Sølvere – Men hvordan samarbejder man med én, som har knust ens hjerte?

De skal finde ud af det, for de er nødt til at samarbejde for at vælte den skrupelløse kong Maven. Maven på sin side har dog ikke tænkt sig at opgive tronen frivilligt, og han skyr ingen midler for at nå sit mål om at få Mare igen – koste hvad det vil!

Bøger af Victoria Aveyard