Sophie Souid

Beskrivelse

Sophie Souid, født 1984 på Djursland, debuterede i 2018 med bind 1 i serien Alf og Bjørn redder verden - Død over Tandfeen. I 2019 er hun aktuel med bind 2, Alf og Bjørn redder verden - Jagten på Ole Lukøje.

Før hun blev forfatter, var hun kreativ direktør i et modefirma, men skrivningen har altid været en interesse. Hun skrev sin første bog som 10årig, men hendes første læsere syntes dog umiddelbart, at historien var mere kunstnerisk end god. Så Sophie besluttede sig for at blive psykolog, kok eller filminstruktør efter gymnasiet, men endte i stedet i modebranchen, før hun endelig, 24 år senere, blev forfatter.

Læs mere på: https://sophiesouid.dk/

Foto: Reza Vahdati, 2019

Læs mere

Seneste udgivelse

Alf og Bjørn redder verden 3 - Opgøret med julemanden

Alf og Bjørn får brug for al deres mod og opfindsomhed, hvis de skal redde julen. Denne gang lægger de to drenge sig ud med selveste julemanden, da de opdager, at Alf er røget på julemandens sorte liste over uartige børn, der ingen gaver får. De to drenge må hele vejen til Nordpolen for at finde julemandens værksted, for det skal han selvfølgelig ikke have lov at slippe godt fra!

 Tredje bind i den gakkede og spændende serie om brødrene Alf og Bjørn