Læs artiklen

Eksklusivt: Læs kapitlet Frømandens udstråling fra Kronprins Frederik-biografien her

Eksklusivt: Læs kapitlet Frømandens udstråling fra Kronprins Frederik-biografien her

Risikoen for at falde igennem var enorm, og hofchefen advarede ham mod at gå til optagelsesprøve i Frømandskorpset. Kronprinsens reaktion: »Kraftedme …« – og så drog han af sted for at blive bedømt på lige fod med alle andre. Læs her et gratis kapitel – og få hele historien i Jens Andersens biografi, UNDER BJÆLKEN.

I den begivenhedsrige sommer 1992, efter endnu et besøg i Kongsøre, hvor han har været med på endnu en øvelse, trækker en af korpsets frygtede instruktører, der nogle år senere skal tvinge Frederik gennem hans største krise som frømandselev, ham til side og siger, »Næste gang du kommer her, så er det som elev!« Frederik tror, det er en joke, og griner smørret, men samtidig ved han godt, at han ikke kan blive ved med at lege frømand. Så der er nok at tænke over i 1992-93, hvor stort set alt i Frederiks liv er uafsluttet eller i sin vorden. Han er Danmarks kronprins, i gang med et udfordrende og oplevelsesrigt studieår på Harvard og skal derefter hjem til Aarhus og skrive speciale og færdiggøre studiet. Hvad der siden skal ske, ved han endnu ikke. Men hjemme igen i 1993-94 begynder han for alvor at overveje frømandsuddannelsen som en realistisk mulighed. Den vil i hvert fald kunne give ham det, han altid har savnet i sit liv: en ethundrede procent ærlig bedømmelse af hans menneskelige kapacitet.

KRONPRINS FREDERIK: Der var en masse forskellige planeter, der kørte rundt i orbit omkring mit hoved i de år. Egentlig havde jeg klaret mig okay i frømændenes småøvelser og følte derfor, at selve uddannelsens krav lå inden for en ikke umulig rækkevidde. Skulle jeg forsøge at hoppe på næste årgang?

Følere fra hoffet til Søværnet lægges ud i 1994, og Frømandskorpset anbefaler meget kraftigt, at H.K.H. Kronprins Frederik følger den normale vej og procedure, hvilket vil sige, at han skal tilmelde sig optagelsesprøven i efteråret 94, hvor han ligesom de øvrige ansøgere vil blive udsat for en række krævende fysiske og psykiske tests og møde stress på et niveau, som de færreste mennesker nogensinde kommer ud for i deres liv.

I Frederiks overvejelser indgår der ingen tanker, om uddannelsen til frømand vil være god eller skidt for hans rolle og image som kronprins. Faktisk lukker han øjnene for fremtiden, eller som han i dag husker det:

»Der lå slet ikke noget dér fremme, det gjorde der sgu ikke!« Han tager dog sine forældre med på råd, selv om han forinden har besluttet sig, og agter at møde frem til optagelsesprøven, også selv om mor og far skulle fraråde det. Prins Henrik synes, sønnen er godt tosset, mens Dronningen i lighed med den dybt skeptiske Per Thornit er noget bekymret for, hvad der vil ske, hvis Frederik ikke klarer sig igennem.

DRONNING MARGRETHE: Da han pludselig fik den mulighed for at blive frømand, kom han og fortalte det til mig. Jeg sagde: »Jamen, hvis du virkelig mener det, så skal du have lov at prøve, men husk, at det ikke bare er skrapt, men vil være endnu vanskeligere for dig, hvis du ikke kan gennemføre det!« Han talte så om det med at vide, at man kan mere, end man tror, og at de siger jo altid i militæret, at du kan dobbelt så meget, som du selv tror, og ti gange så meget, som din mor tror! Dertil sagde jeg: »Det gælder altså ikke for denne her mor! Hun tror nok, at du kan en hel del!« (griner). Han nærmede sig jo efterhånden de 30 år på det tidspunkt, men det, at han blev frømand, gav ham sådan en ballast. Jeg kan se, at den Kronprins Frederik, vi kender i dag, starter omkring det tidspunkt dér. Der får han virkelig skruen i vandet.

PER THORNIT: Jeg skyndte mig at undersøge, hvad det her gik ud på, og fandt ud af, at der plejede at være omkring 300 ansøgere, og kun nogle ganske få kom igennem. Risikoen for, at Frederik faldt ud, var jo mange tusinde procent! Hvor andre kunne liste hjem, og så var det gemt og glemt – prøvede jeg at forklare Frederik – ville det for hans vedkommende hedde sig, at han var en svækling og ikke kunne finde ud af noget som helst: »Det vil klæbe til dig resten af dit liv. Det er en alt for stor risiko at tage!« Og så sagde han: »Jamen altså« og »Kraftedme«, og jeg ved ikke hvad. »Jamen, så gør det,« svarede jeg, »men vær mentalt forberedt på, at du sikkert ryger ud«. Der gælder jo ikke særlige regler hverken for prinser eller kronprinser, som de sagde deroppe i Kongsøre, når jeg snakkede med nogle af dem.

»Vi skal jo smide ham ud fra en eller anden motortorpedobåd i Kattegat, og så er det sgu lige meget, om han er kronprins, eller hvad han er, for hvis ikke han kan klare det, så drukner han!« 

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Under bjælken

Jens Andersen

De to oktoberdage i 1994, optagelsesprøven varer, kniber det i perioder med at holde den skrue i vandet, hans mor siden taler så rosende om. Lige som alle andre ansøgere er Kronprinsen i dagens anledning reduceret til et nummer – 24 – og tiltales som alle andre med »De«. En helt almindelig forholdsregel, der betyder, at eventuelle optræk til familiaritet mellem elever og instruktører undgås. Man vil også være Des under selve uddannelsen, hvor eleven på mange måder lever en paralleltilværelse, fjernt fra det øvrige samfunds rammer og daglige fokus på navn, titel, rang og klasse. Ens identitet udviskes som frømandselev, og hver eneste dag og time vil også en kronprins befinde sig i bunden af korpsets hierarki med sin postkasserøde hjelm på hovedet fra morgen til aften.

Et døgn inden optagelsesprøven i oktober 94 lander Kronprins Frederik i Kastrup med et fly fra New York, hvor han er i gang med et tre måneders studieophold i den danske FN-mission. Nok har han løbetrænet i Central Park, men formmæssigt er han ikke i nærheden af sit bedste. Noget, Frederik hurtigt mærker, da han sammen med sin gruppe til optagelsesprøven skal løbe rundt i skoven med en 90 kilo tung gummibåd og senere sidde på kanten af båden ude på vandet og trække en fuldt udrustet kammerat op af det våde element.

De mange instruktører fra Frømandskorpset er hele tiden over ansøgerne i de to døgn, optagelsesprøven varer. En af dem viser sig at være Jeppe Handwerk, der ligesom de andre uddannede frømand skælder og smælder og stresser ansøgerne, og heller ikke for Frederik er der nogen kære mor eller ven i dagens anledning. Også »24« nedgøres efter alle kunstens regler, når Jeppe er i nærheden. Mange ansøgere indser deres begrænsninger allerede på førstedagen, fysisk og psykisk smadrede vælger de at sige fra og skrinlægge drømmen om at blive frømand.

JEPPE HANDWERK: Man ser jo bare nogle af de folk, der har meldt sig – i dette tilfælde altså også en god ven – der er fuldstændig presset i bund! Idéen med optagelsesprøven er at køre folk helt ned, så de vælter. Og det var det, jeg lige pludselig var vidne til med Frederik, der nærmest ikke kunne gå og var ved at falde sammen af udmattelse, fordi han ikke fik sovet nok, og det bare vedblev at være så utrolig hårdt, fysisk og mentalt.

»24« hænger dog på, men på andendagen bliver det alligevel for meget på et tidspunkt. Reservetanken i ham er tom, og han har i den grad brug for et hurtigt, ekstra hvil – bare et lille, hurtigt ét – og bliver derfor liggende i skovbunden og lader, som om han er skadet.

KRONPRINS FREDERIK: Pludselig kunne jeg se en af instruktørerne komme hen til mig: »24!! Nu ta’r De dem kraftedeme sammen! Rejs Dem op, mand, og gå videre!! Det kan De godt det her!« Jeg var gennemskuet, og kunne ikke redde mig så meget som et halvt minuts hvil. Pokkers også, ikke? På en eller anden måde var det min hjernes stemme, der havde taget over og sagde: »Det her, det behøver du altså ikke udsætte dig selv for!«

Samme stemme melder sig i de fleste andre ansøgere, mens nogle få virker ganske uberørte af pinslerne. En af disse hedder Søren Bredvig, og ligesom Kronprins Frederik er han også dumpet ind fra den store verden – Nord-østgrønland – hvor han har gjort tjeneste i Siriuspatruljen. Da Søren på et tidspunkt under optagelsesprøvens første dag træder af på naturens vegne, står han pludselig side om side med »24« ved urinalerne. Bredvig kaster et blik på mennesket ved siden af sig, ser, hvem det er, og fatter ingenting. Hvad laver en kommende konge her, møgbeskidt og mørbanket, tilsyneladende af egen fri vilje? Sirius-mandens dybe undren bliver ikke mindre i løbet af det følgende døgn, inden de til sidst skilles med den gode nyhed, at de begge to, sammen med elleve andre, har bestået optagelsesprøven og kan betragte sig som kommende elever på frømandsuddannelsen.

På falderebet spørger Frederik, om ikke siriusmanden kan låne ham en hund? Kronprinsen er kommet hjemmefra uden kontanter, og sukkerdepoterne er i bund, så behovet for at tømme nærmeste kioskhylde for slik er skrigende. Søren punger ud og regner egentlig ikke med nogensinde at se sin hundredekroneseddel igen. En måned senere dumper der dog et brev ind ad hans postkasse. Der er amerikanske frimærker og stempler uden på konvolutten, og indeni ligger en pæredansk pengeseddel med den glade hilsen: »Tak for lån, vi ses til januar!«

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Under bjælken

Jens Andersen

Redaktionen anbefaler: