Hvad sker der, når vi er ved at dø? Eske Willerslev har prøvet det

Han for vild i den iskolde sibiriske nat og fik en nærdødsoplevelse, han stadig bærer med sig i dag. Men hvad sker der, når vi er tæt på at dø? Det forsøger en ny bog nu at besvare - med afsæt i videnskaben. 

Af Michelle Tubæk Gram / 09-03-2021

eske site 

»Det første, der overrasker mig, er, at jeg egentlig ikke går i panik. Jeg er ikke bange, bare trist.«

Før Eske Willerslev blev en banebrydende DNA-forsker og professor drog han på adskillige ekspeditioner i den vilde natur. 

Som ung var han fx i Sibirien med sin tvillingebror Rane - fast besluttet på at blive pelsjæger. eventyr

Farer vild i 30 graders frost

I det aller østligste Sibirien bliver unge Eske så en dag sendt afsted for at skyde et elsdyr til gruppen af jægere. Derude må man selv skaffe al maden, hvis man vil overleve.

Men Eske Willerslev farer vild efter at have fulgt sporene på et elsdyr, der dog aldrig åbenbarer sig i det sparsomt snedækkede terræn.

»Det er 30 graders frost, og jeg har ikke ret meget tøj på. Du skal jo være mobil, når du går derude, så du kan ikke slæbe rundt på tykke frakker og trøjer.«

Får lyst til at lukke øjnene

Da solen begynder at gå ned, bliver Eske klar over, at han ikke kommer til at finde tilbage til hytten. Han bliver nødt til at overleve natten alene.

Han finder et væltet træ, samler brænde ind og lægger sig ved bålet sammen med sine hunde.

»I starten fryser jeg helt vildt. Men så holder det op og bliver afløst af en enorm varme. Jeg får lyst til at lukke øjnene - bare lige to minutter. Men jeg ved godt, at hvis jeg gør det, så fryser jeg ihjel.«

eske sibirien

Jeg er ikke bange

Ulve begynder at hyle i det fjerne. Hylene kommer tættere på, og selv hans hunde bliver ængstelige. 

»Jeg går ind i mig selv nu. Jeg kan høre nogle, der taler til mig på et sprog, jeg ikke forstår. Og så er der lys.«

Eske mener selv, at han er ved at dø. Han er ved at fryse ihjel.

»Det er en utrolig dejlig fornemmelse. Jeg er ikke bange, men trist over, at dem, der holder af mig, aldrig vil finde ud af, hvad der skete med mig. Jeg ved, at hvis jeg dør herude, så vil jeg aldrig blive fundet. Det er umuligt.«

En voldsom oplevelse

Men Eske Willerslev vågner op igen. Han overlever natten.

Næste morgen skyder hans gruppe ude i skoven. Han skyder tilbage op i luften og på den måde lykkedes det dem at finde frem til Eske.

»Det er en meget voldsom oplevelse og noget, jeg har med mig den dag i dag.«

efter forside
Videnskabsmand forsøger at finde svaret

Men hvad er det egentlig, der sker, når vi er ved at dø? Det forsøger videnskabsmand og professor emeritus Bruce Greyson at besvare i sin nye bog EFTER. 

 I de sidste fire årtier er Greyson gået videnskabeligt til værks i sin undersøgelse af nærdødsoplevelser.

I stedet for at afvise de 10 procent, der oplever nærdødsoplevelser i kølvandet på et hjertestop, som ‘skøre’, har han forsøgt at kortlægge og udvide vores forståelse af dette fænomen - og i sidste ende måske også, hvad det vil sige at være menneske.

Hvad kan vi lære af nærdødsoplevelser?

Døden er måske ikke afslutningen på vores eksistens, og det kan måske mindske vores bekymringer og uro i tiden som levende.

»Jeg lærte også, at døden - i hvert fald i den form - ikke er farlig. Dødsøjeblikket føltes behageligt. Det er ikke en uvæsentlig lektie her i livet«, forklarer Eske Willerslev.

 

Oplevelsen i Sibirien - og mange andre eventyr - kan du høre mere om i lydbogen DET ER ET FUCKING EVENTYR! Få en smagsprøve herunder:

 

Hør også Dr. Bruce Greyson forklarer mere om sit arbejde med nærdødsoplevelser i videoen herunder: