Coronapandemien har tydeliggjort, hvad der fungerer og ikke fungerer i familielivet
Pandemien har haft både store ulemper og små fordele. Opdragelsesekspert Fie Hørby diskuterer, hvad pandemien har lært os om os selv og vores børn.
21-05-2021
Fie Hørby er medgrundlægger af af det familieterapeutiske institut Blackbird Institute og har skrevet bogen DROP OPDRAGELSEN – OG BLIV KLOGERE PÅ DIG SELV OG DIT BARN, der udfordrer gamle syn på børneopdragelse og viser, hvordan læseren kan tage hånd om sig selv og sit barn – samtidigt. Under coronapandemien har lige netop dét vist sig at være mere udfordrende end nogensinde.
Da Danmark i første omgang lukkede ned i marts 2020 blev en ny hverdag introduceret: En hverdag, hvor familier skulle finde ud af fungere sammen hver dag, hele dagen i balance med hinanden, arbejdsliv og skolegang. Hvad har vi lært, og hvordan kan vi fortsat få en forandret hverdag til at fungere?
”Man finder en vej. Det er menneskets natur. Nok kan kriser lamme os, men de kan også være katalysatorer for udvikling,” skriver Fie Hørby i Berlingske. ”Vi var tvungne til at være sammen og det tydeliggjorde, hvad der fungerede og ikke fungerede i familien i forvejen.”
Plads til følelserne
Selvom Danmark lukkede ned, skulle rigtigt mange danskere stadig finde ud afbåde at passe deres børn og deres arbejde hjemmefra på samme tid. For mange betød det mere stress og mere uoverskuelighed i hverdagen.
"I dag er højt tempo og stress to af familiens værste fjender, for når vi er stressede, ryger nærværet og empatien nemt,” fortæller Fie Hørby i DROP OPDRAGELSEN. ”Empati er vores evne til at mærke ind i et andet menneske – vores medfødte tilbøjelighed til at hjælpe andre. Empati er nærvær, langsommelighed, afstemthed, forbundethed, kontakt og alt dét, der kan mærkes.”
Empati og rummelighed er ikke desto mindre centrale, især hvis man skal finde plads til, at både barnet og dets forældre kan udtrykke deres følelser overfor hinanden.
”Selvom vi undertrykker følelserne, er de der stadig. Det gælder for voksne såvel som for børn. Når følelserne ikke kan få lov at komme ud direkte og naturligt, må de finde en anden vej. På den måde får de deres eget liv, og det bliver dem, der styrer os,” understreger Fie Hørby.
”Pludselig eksploderer vi og siger ting, vi fortryder. Eller vi bryder sammen over en lille ting, fordi vi ikke kan bære mere, får psykosomatiske symptomer eller bliver stressede, angste og får fobier. Undertrykte følelser finder deres egen vej. For ud skal de. De giver os hele tiden chancen for at blive klogere på os selv. Hvis vi vil og tør. Følelser skal udtrykkes, accepteres og ikke undertrykkes.”
Pludselig eksploderer vi og siger ting, vi fortryder. Eller vi bryder sammen over en lille ting, fordi vi ikke kan bære mere.
Få adgang til nye ressourcer
”Vores eget største udviklingspotentiale ligger der, hvor vi har allersværest ved at holde vores børns følelser ud. Hvis du f.eks. bliver udfordret, ramt eller provokeret, når dit barn udtrykker skuffelse, kan det være, fordi du selv har svært ved at rumme din egen skuffelse. Det kan f.eks. betyde, at du lader være med at spørge om hjælp, at ønske dig noget, du er bange for, du alligevel ikke vil få, eller undlader at fortælle folk, hvis de har skuffet dig. Når vi mærker en følelse (skuffelse, vrede, grådighed, egoisme), vi ikke tør være i, får vi heller ikke adgang til de ressourcer og den forandring, følelsen også kan give. Hvilken egenskab hos dit barn har du sværest ved at rumme?
”Undersøg først og fremmest, om du selv er – eller måske har lyst til at få lov til at være – lidt mere af netop dét, du synes, dit barn er. Tag dine egne følelser alvorligt. Når vi har svært ved at rumme vores barns følelser, spejler det som regel følelser, vi selv tumler med. Bevidst eller ubevidst. I perioder, hvor du har prioriteret dig selv lavt, kan det for eksempel provokere dig mere, at dit barn forsøger at få det, det vil have, end de perioder, hvor du har sørget for at tage vare på dig selv. Undersøg dernæst, hvilke positive ressourcer der kan ligge i den egenskab, du har svært ved at rumme i dit barn. Nævn mindst to.”
Vi lærer hinanden at kende på ny
Det seneste år har ofte været præget af negative og svære følelser, men det har også for alvor åbnet op for nye måder at kende hinanden på, og det har mindet os om, hvor vigtige vores fællesskaber og relationer er.
”Selvom corona har begrænset os meget, kan vi med fordel se på, hvordan det også har beriget os. Nogle af os fået mulighed for at lære os selv og vores børn bedre at kende, fordi vi har været sammen på en ny måde, som vi ikke kunne, da vi var adskilt 9-17 hele ugen.”