Så er det igen tid til Nordeuropas største festival for krimi og spænding, hvor du kan møde alle de store krimiforfattere og købe bøger til særligt gode messepriser.
Dato: 21. - 22. marts 2026
Sted: FÆNGSLET, Horsens
Læs mere på krimimessen.dk
Find rabatlinket i dit nyhedsbrev eller bliv medlem her.
Nomineret til Krimimessens Publikumspris 2026
Walther Rebernik

Katrine Engberg
Katrine Engbergs kommende kriminalromaner udkommer på Gyldendal. Mød hende på Krimimessen.
Poul Madsen
KEJSEREN AF CHRISTIANSBORG er anden bog i Poul Madsens Viljen til magt-serie. Første bog, KONGEN FRA ESBJERG, udkom i 2025.
Elsa og Cornelia Swärd
En sen septembernat bliver et nøgent, hovedløst lig af en mand fundet i Stockholms frihavn. Et lig, der er omhyggeligt arrangeret og placeret, så alle kan se det. Den døde er blevet drænet for blod, og dødsårsagen er nærmest umulig at fastslå.
Lars Kjædegaard
Mette Lisby
Mette Lisby debuterede som skønlitterær forfatter i 2025 med spændingsromanen Ser du?, første bog i Astrid og Ivalo-serien. I januar 2026 udkom den selvstændige fortsættelse, Husker du?.
Hun er kendt som den første kvindelige standup-komiker, der slog igennem i Danmark, ligesom Mette Lisby var en TV-vært, især på satire-programmet Ugen der Gak”på TV2 med over en million seere hver uge, og hun blev tre år i træk kåret som Danmarks mest populære TV-vært.
Senere spillede hun hovedrollen i filmen Klinkevals, baseret på Jane Aamunds roman og blev nomineret til en Robertpris for sin rolle.
Carsten Juul
Carsten Juul er advokat og forfatter. Han har også arbejdet som journalist i en række interesseorganisationer og som sekretariatsleder og juridisk konsulent i en fagforening. Hans første bog, Skovbrand, udkom i 2018.
I februar 2026 er Carsten Juul aktuel med For dine synders skyld, der er hans debut som krimiforfatter. For dine synders skyld er første krimi i en serie på foreløbig tre bøger om advokaten Casper Skak-Madsen, juniorpartner i Gersing Law.
Lisa Holmfjord
I februar 2026 udkom Kunsten at dræbe, Lisa Holmfjords fjerde fjerde bind i Lisa Holmfjords anmelderroste Tårnby-serie om Velfærdsdanmarks vrangside.
Thomas Bagger
Ole Christian Madsen
Ole Christian Madsen er romanforfatter og filminstruktør. Han står bl.a. bag filmene Flammen & Citronen, Edderkoppen, En kærlighedshistorie og Krudttønden. Senest har han instrueret Afdeling Q-filmen 'Den grænseløse' baseret på Jussi Adler-Olsens roman.
Ole Christian Madsen debuterede i 2023 med spændingsromanen Manden fra mørket, første bog i Dekade-serien, som er inspireret af danmarkshistoriens berømte uopklarede kriminalsager, én fra hver årti. Anden bog i Dekade-serien, Kvinden fra Californien (2025), foregår i 1958 i Los Angeles og København.
Carsten Norton
Carsten Norton er cand.mag., journalist og forfatter. Han har i årtier skildret den kriminelle underverden i bøger, podcasts, artikler og på tv.
Pusher Street er den dokumentariske beretning om den verdensberømte hashgade. Fra 1970'ernes sociale eksperiment til forråelsen med rockernes indtog i 1980'erne over de kriminelle grupperingers professionalisering og frem til i dag, hvor en epoke ser ud til at være slut.















