34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Villads fra Valby taber en tand

Lytteprøve

Når man ser en nuttet bamse, er det ikke altid, man kan få den, det forstår Villads fra Valby godt. Men som alle, der kender Villads ved, vil han selvfølgelig prøve alligevel…

Villads skal på museum med klassen. De skal lære om gamle dage, men i museumsbutikken ser Villads verdens sødeste tøjhund, og han er helt sikker på, at det er lige præcis sådan en tøjhund, hans lillesøster ønsker sig til sin fødselsdag. Bare Villads havde haft nogle penge, så han kunne købe tøjhunden til hende. Men det har han jo ikke. Til gengæld har han en rokketand. Og det har Yussef også. Og - VUPTI - så har Villads også en idé!

Pressen skriver:

»Villads er et hit; derom kan der efterhånden ikke herske nogen tvivl. Anne Sofie Hammer har endnu engang skabt en herlig historie om den skønne dreng med de skøre påhit, og bogen illustreres så fint med Dina Gellerts flotte og farverige tegninger. […] Klar - Parat - Køb!« – Signe Rugtved Andersen, Lektør

»Herhjemme bliver historierne om Villads læst igen og igen, og det kommer helt sikkert også til at ske med Villads fra Valby taber en tand. Bogen har en perfekt længde til godnatlæsning, hvor man kan læse hele bogen færdig med det samme. Og Dina Gellert har som altid lavet de fineste illustrationer til at underbygge historien for de helt små.« **** - Bogrummet.dk

  • Antal sider32
  • Højde247 mm
  • Bredde172 mm
  • Dybde9 mm
  • Vægt245 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763852685
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.09.2017
  • OmslagsgrafikerDina Gellert
PRIS134,95 kr.

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger i samme genre