Villads fra Valby køber slik

Lytteprøve

Når Villads fra Valby får lov at gå ud og købe ind uden voksne, gør han sig selvfølgelig umage for at huske alt, hvad de voksne har sagt - men som alle, der kender Villads, ved, går det ikke helt, som han har tænkt sig.

En fredag får Villads og hans fætter, Noa, lov at gå ned og købe slik, hvis de samtidig vil købe løg til aftensmaden. Men Amalie skal gå med, og de skal love at blive inde på fortovet hele vejen. Men det er ikke altid så nemt at holde, hvad man lover – især ikke når der pludselig er gravet et stort hul i fortovet. For hvordan skal man så komme forbi?

Pressen skriver:

»Anne Sofie Hammer rammer endnu engang plet, når hun på indlevende vis skildrer den godhjertede børnelogik, der finder sted, når børn forsøger at finde vej blandt de voksnes mange må’er- og må-ik’er.«
**** - Caroline Erritzsøe, Børn i byen

»De nye bøger om Villads er fuldt på højde med seriens øvrige titler. Historierne beskriver hverdagssituationer, som børn vil genkende, og de er fortalt med humor og varme. De glade og livlige tegninger passer rigtig fint til historierne […] De nye billedbøger kan varmt anbefales.«
- Lone Rahbek Christensen, Lektør

  • Antal sider32
  • Højde247 mm
  • Bredde172 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt240 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763843232
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.06.2016
  • OmslagsgrafikerDina Gellert

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger i samme genre