Udefra

Hent forside

Store, tunge organisationer, der tror, de kan det hele selv, hører fortiden til. Der er opstået en ny type netværksorganisationer og -medarbejdere, som rækker udad frem for at bureaukratisere indad. De får hjælp fra alle, også dem uden for det nære netværk og uden for organisationen.

Tag f.eks. Quirky, der har udviklet 427 husholdningsprodukter sammen med 759.000 mennesker. Eller danske Airtame, der har fået syv millioner kr. i startkapital fra deres første 12.368 brugere.

I bogen får vi indblik i, hvordan vi kan blive bedre videnarbejdere ved at hente hjælp udefra. Og hvordan vi på den måde kan styrke vores organisationer, ligesom Procter & Gamble, General Electric og mange andre.

Bogen er en del af High Performance-serien. Det er korte og præcise bøger, og seriens omdrejningspunkt er menneskers udfoldelse og præstation med fokus på ledelse, motivation og viljen til at gøre sig umage.
 

  • Antal sider64
  • ForfatterJacob Bøtter
  • ISBN9788702153248
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.04.2014

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jacob Bøtter

Jacob Bøtter er iværksætter og stifter af en række virksomheder, bl.a. konsulentvirksomheden Wemind A/S. Han er foredragsholder og ekspert i at få virksomheder til at samarbejde og dele viden. Jacob er født ind i den digitale tidsalder og har stor erfaring med at flytte grænserne for, hvordan internettet kan forandre vores organisationer. Hans Twitter-profil var en af de første i Danmark, ligesom han også var en af de første til at blogge og podcaste herhjemme. Han er også forfatter til bestsellerne NQ og Unboss.

Bøger i samme genre