Ted March kalder det Helvedesgabet. Det er hans søns skab et ganske almindeligt lille skab med skydelåger, hvor den seksårige dreng hænger sine skjorter og smider sine gummisko Et skab, som ved første øjekast ligner alle andre små drenges i den lille gade med de pyntelige huse. Men i Devon Marchs skab kan man se stirrende, grønne øjne i mørket. Far, siger drengen. Hvad er det derinde?
Ted March kalder det Helvedesgabet, men kun når Devon ikke hører det. Ted har besluttet sig for at give drengen en så normal opvækst som muligt så sandheden om hans fortid ikke skal hindre ham i at leve sit liv som enhver anden dreng. Alle er enige om, at Devon helst ikke skal kende sandheden, og derfor har Ted også bragt drengen længst muligt væk fra hans fødested og undladt at fortælle ham om hans førstefødselsret og om årsagen til, at hans skabsdør fører lige lukt ned i Helvede. Men fædre har det jo med at dø på et eller andet tidspunkt