Thomas Kingo
Thomas Kingo – barok, enevælde, kristendom er et portræt af en lysende kunstner fra dansk 1600-tal Thomas Kingo (1634-1703) var et barn af sin tid. Vigtige dele af dansk barok kommer til orde igennem ham. Bogen forsøger at tegne den mægtige bredde i dette danske forfatterskab, undersøger barokkens stil og retorik, og er illustreret med en rigdom af billeder. Kingo fremstilles som en stor digter, der også blev en stor salmedigter. Han var tidens modernist og en egensindig fornyer. Salmernes vedvarende aktualitet står nærmest i vejen for kendskabet til, at han også var så meget andet: Et enestående sansemenneske, der med store omkostninger måtte holde styr på sin sanselighed. En gavtyv og hidsigprop forklædt som biskop. Enevældens beundrede retoriker og stilkunstner, der ville skrive et helteepos om vores – ret mislykkede – krigshelt, Christian V. Flere gange i sit liv indgik han underhåndsaftaler med kvinder, han ikke umiddelbart kunne gifte sig med. Han leverede store, ideologiske portrætter af sin samtids stormænd, især Griffenfeld og Niels Juel. Og så skrev han salmer, hvoraf nogle har holdt sig i mere end 300 år, mens adskillige af de andre burde være meget bedre kendt. Thomas Kingo er andet bind i Erik A. Nielsens storværk om den kristne traditons omgang med billeder. Første bind, kristendommens retorik, fik Brandesprisen 2010 og en begejstret modtagelse både blandt anmeldere og læsere.
- Antal sider560
- Højde251 mm
- Bredde180 mm
- Dybde40 mm
- Vægt1372 g
- FormatIndbundet
- ISBN9788702092776
- Udgave1
- Udgivelsesdato14.10.2010