Sorte sø

En Hvid & Belling-krimi

Hent forside

En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?

Sorte Sø er Kjædegaards femte Hvid & Belling-krimi, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.

Pressen skriver:

»Sorte Sø er en uimodståeligt vellykket og underfundig bog, hvor de bedste elementer fra samtidsromanen smelter fornemt sammen med kriminalgådens suspense« - Weekendavisen.

»Med historierne om drabsefterforskerne Thor Belling og Anita Hvid har Lars Kjædegaard skabt sin helt egen høje standard for, hvad en krimi kan være […] Med en skarpsynet følsomhed og forførende musikalitet, der næsten virker hypnotiserende, skildrer han sorgen, løgnen, selvforståelsen, glæden eller vemodet – hos offer, efterladt, forbryder, vidne eller strømer […] Det er usædvanlig godt gjort.«
***** – Ekstrabladet

»Det er flydende, særdeles velskrevet, lyser af indsigt i komplicerede følelsesregistre og er ganske enkelt en meget begavet og underholdende krimi«
***** – Alt for damerne

»Underfundig samfundssatire og spidsfindige miljø- og personbeskrivelser […] Med sine underspillede, men meget præcise og sine steder hylende morsomme beskrivelser af fortabt bofællesskabsånd, gerrig pornoindustri og overgearet kulturkedsomhed folder Kjædegaard sig ud som en af tidens bedste satirikere«
****– Berlingske

»Som altid er man i godt selskab med de sympatiske efterforskere, Hvid og Belling, i denne godt sammenskruede krimi, skrevet med underfundig humor og personbeskrivelser, der sidder lige i øjet. Topunderholdning.«
Søndagsavisen

  • Antal sider272
  • Højde222 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt332 g
  • FormatPaperback
  • ForfatterLars Kjædegaard
  • ISBN9788763834049
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato30.09.2014

VEJL. PRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner.

I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm.

I 2021 kunne Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det blev markeret 11. februar 2021 med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand.

I 2022 var han klar med en ny Hvid & Belling-krimi: For enden af vejen. Og i august 2023 udkom romanen Dommeren i Helsingør - en stor fortælling om magtkampe, løgne, forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.

I februar 2025 blev de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling bragt sammen i romanen Paradise, der er den første bog i Lars Kjædegaards nye Hillstrøm & Belling-krimiserie. Den anden krimi i serien, Farao, udkom 4. juni 2025, hvor Lars Kjædegaard også fyldte 70 år. Og 31. oktober 2025 fulgte Vendetta, den tredje krimi i serien.

Den fjerde og efter planen sidste krimi i Hillstrøm & Belling-serien, Painkiller, udkommer i marts 2026.

Fotograf: David Pepke, 2021

Bøger i samme genre