Sigrid er flyttet hjemmefra og ind i en lejlighed i Albertslund. Men hun kommer ikke i gang med en uddannelse, som hun havde forestillet sig, eller får begyndt til kor, som hendes læge foreslår. Dagene smuldrer og lægger ubemærket længere afstand til det voksenliv, hendes søster, Fie, så ubesværet går ind i. En stilfærdig, alvorlig forpinthed forplanter sig i Sigrids sind, standser tiden og parkerer hende uden for de andres tid. Hun døjer med et diffust maveproblem, som hun tilskriver sort galde.
Sort galde handler om en sårbarhed, der kammer over og bliver til sygdom. En fortælling, der insisterer på at give eftertanke, indadvendthed og sårbarhed en plads – og se skønheden i dét.
Pressen skriver:
»Signe Maxen har skrevet en på én gang humoristisk, tragisk og fintmærkende roman om spisevægringens natur, der især lever gennem forfatterens billeder og blik for det syge, stille liv - en verden uden for verden - som de travle og raske aldrig ser.«
– Weekendavisen
»Signe Maxens Sort galde er en af de mest helstøbte debutromaner, jeg har læst.«
– Information
