Sandheder fra en løgner

Krakelerede glansbilleder fra et voksenliv

SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i tilværelsen, der er ægte.

Som chefredaktør på et modeblad levede Julia Lahme af at vise glansbilleder af det perfekte liv. Da hun mister sit job, rammer det store spørgsmål hende: Hvad er sandheden om hendes eget liv, nu hvor glansbilledet af karriere og succes krakelerer? SANDHEDER FRA EN LØGNER er en personlig fortælling om kvinders livsløgne. Hvilke løgne om familien, kærligheden, jobbet og vores ambitioner prøver vi at lokke andre – og os selv – til at tro på? Er identitet noget der står på et visitkort? Og må man overhovedet lyve? (Hvis ja, hvor tit?) Med humor og selvironi afdækker Julia Lahme feltet mellem karriere-, familie-, og kærlighedsliv som et minefelt af løgne.

Julia Lahme (f. 1977) debuterede i 2009 med HVOR LAGDE JEG BABYEN?, som er blevet en bestseller.

Pressen skrev:

»Jeg elsker Julia Lahmes selvironiske, rammende og kloge måde at skrive på … en tankevækkende (og super læsbar) bog… «
***** – Sirene

»… den er bare god – bygget op som en lang række kærlige, skarpe og velskrevne sandheder og løgne fra et (kvinde) liv. Underholdende, rørende, genkendeligt … Cool kvinde, lærerig bog.«
**** – Alt for damerne

»Det er ikke altid smukt, men det er morsomt og dragende, når Julia Lahme skriver om livet … ”Sandheder fra en løgner” er en væsentlig bog. Den stiller spørgsmål, som angår os alle, og beskriver bagsiden af det drømmeliv, vi alle sammen forsøger at opretholde. Men frem for alt gør den op med forsøget på at være fejlfri. Julia Lahmes historie er hurtigt læst, men den bliver ikke glemt foreløbig.«
– Østerbro Avis



 


 

  • Antal sider208
  • Højde178 mm
  • Bredde111 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt119 g
  • FormatPocket
  • ForfatterJulia Lahme
  • ISBN9788763823333
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato26.06.2012

VEJL. PRIS

69,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Julia Lahme

Julia Lahme, født 1977, er uddannet cand. mag. i etnologi og er direktør i kommunikationsvirksomheden Lahme. Har tidligere arbejdet i modebranchen og som chefredaktør.

Julia Lahme er forfatter til flere bøger, herunder bestsellerne HVOR LAGDE JEG BABYEN? Og SANDHEDER FRA EN LØGNER samt BLOGBOGEN - Danmarks første bog om blogging. I 2016 udgav hun den stærkt personlige fortælling MANIFEST.

Er også klummeskribent, boganmelder, debattør, blogger og livsstilsekspert i div. programmer på DR og TV2.

www.julialahme.dk

Fotograf: Line Thit Klein, 2016

Bøger i samme genre