Samlede skuespil / bind 5

Femte og næstsidste bind af Niels Brunses nye, komplette Shakespeareoversættelse, som Gyldendal udgiver i seks bind.

De seks skuespil i dette bind V omfatter både nogle af de bedst kendte Shakespeare-tragedier: Othello, Kong Lear og Macbeth, de sjældnere opførte komedier Lige for lige og Når enden er god, er alting godt og det meget sjældent spillede Timon fra Athen, der er en mellemting mellem tragedie og moralsk satire. Alle stykkerne er formodentlig skrevet i tidsrummet 1604-1606, hvor Shakespeare havde nået den fulde udfoldelse af sin dramatiske kunnen og sin sprogkunst, der undertiden udfordrede hans modersmål på helt nye måder.

Niels Brunses oversættelser af Kong Lear, Macbeth og Lige for lige har været brugt til diverse opførelser på danske teatre – de er dog alle tre revideret i større eller mindre grad i denne udgave, Kong Lear mest – mens de tre andre i skrivende stund ikke har været opført og altså præsenteres her for første gang.

  • Antal sider640
  • Højde228 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde45 mm
  • Vægt1118 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702236460
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.11.2017
  • OversætterNiels Brunse
PRIS349,95 kr.

Find den hos

Forfatter

William Shakespeare

William Shakespeare (1564-1616) var engelsk digter og dramatiker.

Da han ikke var så kendt i sin samtid, ved man ikke meget om hans opvækst. Han fødtes og døde i byen Stratford-upon-Avon og var gift med den 8 år ældre Anne Hathaway med hvem han havde tre børn. Han ernærede sig først som skuespiller, siden som manuskriptforfatter og instruktør, og var ved sin død en velhavende mand.

Shakespeare er en af de helt store skikkelser i litteraturhistorien, og hans teaterstykker er verdensberømte. Hans popularitet skyldes især hans forståelse for den menneskelige psyke, som ses i de nuancerede personportrætter, og hans evne til at skrive i flere genrer - og blande dem sammen.

Læs mere om William Shakespeare hos Den Store Danske.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre