Min fucking familie

Læseprøve
Lytteprøve

Christoffer er født i en forkert krop, som han har hadet lige så længe, han kan huske. Han hader sin krop, og han hader sin taberagtige mor og den far, han aldrig har kendt. Og han hader resten af sin håbløse familie og hele den forbandende ondskab, som er gået i arv fra generation til generation.

En stærk fortælling om den svære pubertet og kamp for at finde sig til rette med sin familiehistorie, sit køn og identitet.

  • Antal sider256
  • Højde201 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde21 mm
  • Vægt337 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763811293
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.03.2009

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ina Bruhn

Ina Bruhn (f. 1971) er uddannet cand. mag. i filmvidenskab. Hun romandebuterede med I morgen eller en anden dag (1995) og er siden udkommet med en række ungdomsromaner. Hun er vokset op i Solrød Strand, en by, der ligger lige der, hvor forstad glider over i provins, hvor indbyggerne mentalt har én fod i storbyen og den anden i en sjællandsk plovfure. Skrivningen gik i gang efter gymnasietiden med første udgivelse som 19-årig i form af et bidrag til en novellesamling.

Selvom bopælen siden har været København K, København N, og Frederiksberg C, er bøgernes universer med en enkelt undtagelse (Genstart-serien), blevet derude i forstadsprovinsen, hvor unge hovedpersoner prøver at få styr på det med identitet, kærlighed, fremtid og venskaber. Når der er en egentlig by, er det ofte Køge og omegn, der lægger kulisser til. Overgangen fra ung til voksen – med alt hvad det medfører af udfordringer og identitet-rystelser – forbliver det store tema i bøgerne. Det samme gør venskaber. Og ”tiden” som begreb og modstander.

I 2010 modtog hun Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for romanen Min fucking familie. Sammen med David Meinke og Caroline Ørsum står hun bag ungdomskrimiserien ”Genstart” (2009-11) og den gotiske gyser Ordenen (2011). Senest udkommet er Anna for altid (2012) samt tweens-serien Hestene på Ponygården (2013-15), der blev nomineret til Orla-prisen i 2016.

Udover at skrive bøger har Ina Bruhn været manuskriptforfatter på flere tv-serier, blandt de nyere er ”Dicte”, ”Norskov” og den norske serie ”Okkupert”, samt skrevet flere spillefilm, blandt andet ”Vølvens Forbandelse”, ”Guldhornene”, ”Karlas Kabale” og ”Karla & Katrine”. Hun er en af manusforfatterne bag ”Jul i Valhal” og hovedforfatter på 2015-julekalenderen ”Juleønsket”.

Bøger i samme genre